ForsikringsBrief AdvisorBrief
KØB SENESTE NYT KURSER
Køb Abonnement

Kapitalfond køber Huscompagniet

Det danske typehusfirma Huscompagniet er blevet solgt til den svenske kapitalfond EQT efter længere tids spekulationer.

Det oplyser parterne i en meddelelse, hvor det også fremgår, at de økonomiske detaljer i aftalen hemmeligholdes.

Læs også: HusCompagniet i stor tysk satsning
”EQT har fulgt Huscompagniet i en årrække, og vi er dybt imponerede over kvaliteten samt dedikationen hos både medarbejderne og ledelsen,” siger Morten Hummelmose, partner i EQT Partners.

EQT har planer om at fortsætte ud ad det vækstspor, som de seneste år har gjort Huscompagniet tre gange større end den nærmeste konkurrent på det danske marked og sikret en tilstedeværelse i både Sverige og Tyskland, fremgår det.

"Vi tror på, at HusCompagniet har en fremragende platform til at forfølge yderligere vækst," siger Morten Hummelmose.

FSN Capital sælger efter fire år

Det er den nordiske kapitalfond FSN Capital, der sælger Huscompagniet efter at have siddet på ejerskabet i fire år. Kapitalfonden sidder fortsat på en række investeringer i Danmark - herunder Lagkagehuset og Fitness World.

”FSN Capital har været en stærk partner for os i de seneste fire år i overgangen til at blive den hurtigst voksende og bedst indtjenende aktør i vores branche i Nordeuropa. Jeg ser derfor meget frem til at fortsætte den internationale ekspansion og HusCompagniets succes,” siger Steffen Baunsgaard, adm. direktør hos Huscompagniet.

Aftalen er betinget af, at konkurrencemyndighederne giver grønt lys til overdragelsen.

Huskompagniet havde i 2014 en omsætning på 1,8 mia. kr. og hev et resultat på 120 mio. kr. hjem efter skat. Selskabet har 230 ansatte.

Penge til Lego-familien

Med i den hidtidige ejerkreds bag Huscompagniet er også den stenrige Lego-fond Kirkbi.

Fondens direktør, Søren Thorup Sørensen, udtalte i marts til Børsen, at det var op til FSN Capital, om de to parter skulle sælge Huscompagniet.

Læs også: Trojkaen fungerer i Huscompagniet
"Vi er passiv investor i Huscompagniet, så hvis FSN Capital vælger at gå ud, gør vi det også. Det er sådan set op til dem," sagde han.

Prisen på typehusselskabet er som nævnt hemmeligholdt, men der er tidligere spekuleret i, at den skulle ligge et sted mellem 1,5 og 2 mia. kr.

Andre læser også

DAGENS

E-AVIS

E-avis vignette
Dagens E-avis