Them Andelsmejeri, der er ejet af bare 12 østjyske landmænd, men leverer til alle dagligvarekæderne, har lavet et hurtigt og meget massivt comeback. I forrige regnskabsår blev resultatet før skat et minus på godt 16 mio. kr. I det seneste, 2023/24, var tallet ændret til plus 14 mio. kr.
Underskuddet i 22/23 skyldtes i vidt omfang, at et styrtdyk i markedsprisen på mælk medførte store nedskrivninger af værdien af mejeriets ostelager. Sidste år vendte bøtten, og der er gennemført prisforhøjelser.