Dennis Odgaard er en glad mand. Han har netop solgt aktiemajoriteten i sit livsværk, Byens Bilpleje, for et trecifret millionbeløb til den nordiske fond Procuritas.
"Det er da en fin dag," som det hedder, når man, som Dennis Odgaard, er fra Herning.
Byens Bilpleje, der specialiserer sig inden for autolakering, buleudretninger og undervognsbehandlinger, har 60 afdelinger rundt om i landet, og omsætter årligt for ca. 250 mio. kr.
Så det er ikke uden forventninger, at Dennis Odgaard nu sælger aktiemajoriteten i selskabet, der har hovedsæde i Kolding.
"Der er ingen tvivl om, at vi gør ikke det her for sjov. Vi skal ud over stepperne. For virksomheden betyder det, at der bliver tilført nogle kompetencer på det udenlandske marked og selvfølgelig en finansiel styrke, der gør, at vi kan skalere i størrelsen meget hurtigt," lyder det fra Dennis Odgaard og fortsætter:
"Visionen er klar. Vi skal skabe en markedsleder i Europa inden for kosmetisk bilpleje."
Der skal ske noget
Med en investeringsfond som Procuritas i ryggen, der har ca. 320 mio. euro i forpligtet kapital, skal der skabes resultater.
Det lægger derfor også en klar ramme for Dennis Odgaard og Byens Bilpleje.
"Fonde som Procuritas arbejder med en tidshorisont på en fem til seks år, så det er klart, at der skal ske noget inden for fem-seks år. Det siger jo sig selv, at virksomheden skal fordobles et par gange i størrelsen på sådan en rejse," siger Dennis Odgaard.
For den jyske direktør og grundlægger har det ligget i kortene de sidste ti år, at han skulle finde den rigtige partner til at tage virksomheden til udlandet.
I første omgang til Tyskland og resten af norden - Sverige, Norge og Finland.
"Der er en rejse, vi har påbegyndt for flere år siden – at strømline den her virksomhed og klargøre den til en investor. Vi følte, at virksomheden var så stærkt, at det også havde gang på jord i udlandet," siger Dennis Odgaard, der egentlig er uddannet lagerekspedient, før han i 1997 grundlagde Byens Bilpleje.
Han har et godt bud på, hvorfor Procuritas har valgt netop hans virksomhed.
"Procuritas opererer i mange brancher, og de har fundet os interessante, da vi er en markedsleder i en niche. Det er jo netop det, de leder efter – en klokkeklar markedsleder i en niche, og det er det, vi er," siger Dennis Odgaard.