JP/Politikens Hus køber 49,9 pct. af aktierne i Børsen, der dækker over Dagbladet Børsen A/S og Børsen Associated Media A/S, for 400 mio. kr.
”Børsen er en af Danmarks stærkeste og mest veldrevne journalistiske virksomheder. Med dygtig ledelse og kompetente medarbejdere har Børsen de seneste år vist en imponerende udvikling. Vi havde gerne overtaget Børsen fuldt ud, men glæder os over, at vi nu bliver medejer sammen med Bonnier,” siger Stig Ørskov, adm. direktør i JP/Politikens Hus, i en pressemeddelelse.
I januar 2016 kom det frem, at JP/Politiken ville købe hele Børsen af Bonnier-koncernen for 800 mio. kr. Efter et års behandlingstid er Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen nået frem til en afgørelse, der betyder, at man grundet JP/Politikens dominerende position på avismarkedet ikke kan godkende handlen i dens oprindelige form.
I stedet overtager førstnævnte 49,9 pct. af aktierne i Børsen, mens erhvervsmediets nuværende ejer, Bonnier, beholder 50,1 pct. af aktiekapitalen og dermed bestemmelsesretten.
Ser frem til partnerskab
Hos Bonnier havde man helst set et fuldstændigt frasalg.
”Vi havde forventet, at den danske Konkurrence- og Forbrugerstyrelse ville have godkendt den oprindelige aftale. Når det er sagt, glæder vi os over at få JP/Politikens Hus som medejer, og vi ser frem til at fortsætte Børsens stærke udvikling, ” siger Tomas Franzén, adm. direktør i Bonnier, i meddelelsen.
Mediebranchen er under massivt pres, da stadig flere annoncekroner ryger ud af printmedierne og over på digitale platforme.
Som et led i afgørelsen vurderer Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen imidlertid, at hverken Facebook eller Google er konkurrenter til de danske dagblade på annoncemarkedet – og at der kan afgrænses et marked, der udelukkende omfatter landsdækkende, danske betalte dagblade på print.
Er bekymret
Det vækker undren hos Stig Ørskov.
”Google og Facebook har på et årti erobret en tredjedel af det danske annoncemarked. De to virksomheder står i dag for en meget stor – og voksende – del af det danske medieforbrug. Til sammenligning ville markedsandelen for JP/Politikens Hus være gået fra 5 til 6 pct. med en overtagelse af Børsen,” siger Stig Ørskov og fortsætter:
”Det er stærkt bekymrende, at Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen forhindrer danske medievirksomheder i at modgå den hårde udenlandske konkurrence. Og det på trods af, at de danske mediebureauer – dem der hver dag er i markedet for at købe annoncer for deres kunder – samstemmende har vurderet, at en fusion mellem JP/Politikens Hus og Børsen ikke vil påvirke konkurrencen på det danske annoncemarked negativt.”