Nedturen for Carlsberg i Rusland får ikke Carlsberg-chef Jørgen Buhl Rasmussen til at fortryde det dyre opkøb af det britiske bryggeri Scottish & Newcastle.
Carlsberg købte bryggeriet sammen med Heineken i 2008 og måtte punge ud med 57 mia. kr. til gengæld for den fulde kontrol med den russiske bryggeriforretning i Baltic Beverages Holdings (BBH).
Men kort efter blev verden ramt af en voldsom og langvarig krise og det russiske marked udviklede sig ikke gunstigt. I det lys synes den kolossale investering måske rigelig stor
Du er ikke blevet skræmt af købet af Scottish & Newcastle?
"Bestemt ikke. Og jeg synes jo man lige må tage et skridt tilbage, når man kigger på det her. Jeg mener bestemt stadigvæk, at det var det rigtige for Carlsberg. Verden forandrer sig altså for os alle sammen i 2008, verden var pludselig ikke som vi troede," siger Jørgen Buhl Rasmussen.
"Det er ikke fordi, vi lavede et dårligt opkøb. Desværre blev verden ikke, som vi havde regnet med, men det synes jeg egentlig, vi håndterede meget godt i Carlsberg," siger han til BørsenTV.
Han hæfter sig ved, at opkøbet har gjort Carlsberg stærkere.
"Carlsberg uden Østeuropa, uden BBH og Scottish & Newcastle havde nok ikke været nær så stærk en virksomhed, og ville ikke være den globale spiller, det er i dag."
Se tv-indslaget og hør, hvad Jørgen Buhl Rasmussen mener om Carlsbergs kvartalsregnskab, udsigterne for det vigtige russiske ølmarked og sine muligheder for nye store opkøb efter at Carlsbergs fundatsændring netop er godkendt og giver bryggeriet mulighed for at rejse 100 mia. kr. til opkøb.