Efter i 2011 at have tabt terræn til sine værste konkurrenter er det helt afgørende for Carlsberg at genvinde terrænet. Og her er halvårsregnskabet god læsning, hvilket glæder topchef Jørgen Buhl Rasmussen.
Som sin indledende sætning i regnskabet konstaterer Carlsberg-chefen, at bryggeriet er gået frem i markedsandele i alle sine tre regioner.
Og selvom det er glædelig at fortrænge konkurrenterne, så er det ikke overraskende den russiske fremgang, som bryggeridirektøren understreger.
"Det er især tilfredsstillende at se en fortsat forbedring af vores russiske markedsandel - et klart tegn på, at vores tiltag sidste år nu begynder at bære frugt," siger Jørgen Buhl Rasmussen.
Tre i træk i Rusland
Rusland er Carlsbergs største enkeltmarked og har i flere kvartaler givet kvaler i Valby på grund af forbrugernes opbremsning.
Men Carlsberg kan glæde sig over at have udvidet sin del af markedet fra 36,8 pct. i fjerde kvartal 2011 til 37 pct. i første kvartal 2012 og nu 37,3 pct.
Carlsberg-ledelsen har også lagt pres på sig selv ved at erklære vækst i den russiske markedsandel som topprioritet. Ved generalforsamlingen i marts satte den nye bestyrelsesformand Flemming Besenbacher også pres på Jørgen Buhl Rasmussen.
"Vi må erkende, at vi har mistet markedsandele. Om vi kan tage det hele tilbage på et år, kan jeg ikke sige, men vi skal vinde det tabte tilbage," sagde Flemming Besenbacher.
Også i Asien og Nord- og Vesteuropa stjal Carlsberg kunder fra rivalerne i andet kvartal. Vigtigt af alt fortsatte Carlsberg med at øge sin andel i Kina.
Høster frugterne
Carlsberg kalder også sin fremgang i Nord- og Vesteuropa for "meget tilfredsstillende", da det lykkedes at udvide sit territorium med 40 basispoint. Især Finland, Sverige, Baltikum, Polen, Storbritannien og Serbien trak igennem.
"Det viser, at de seneste års betydelige aktiviteter i forhold til vores internationale premium-varemærker, lokale power brands og inden for salgseksekvering giver resultater," lyder det i regnskabet fra Jørgen Buhl Rasmussen.
Han ser også tilbage på et veloverstået fodbold-EM, hvor Carlsberg udrullede sin største kampagne nogensinde.
"Den fremragende gennemførelse af Euro 2012-aktiviteterne gav Carlsberg-mærket en meget høj grad af synlighed," konstaterer Carlsberg-direktøren.