Skulle man være så privilegeret at sætte sig til rette på 1. klasse på et af Emirates Airlines enorme A380 fly, bliver det luksuriøse førstehåndsindtryk akkompagneret af en for danskerne nu velkendt bøtte med lakrids.
For resten af passagererne på 1. klasse vil det være en helt ny smagsoplevelse, som nu ryger i tasken og med ud til sociale arrangementer på destinationer over hele kloden.
Denne nye højtflyvende distributionskanal er en af Lakrids by Johan Bülows nyeste landvindinger i det seneste regnskabsår, der i rå tal byder på en omsætning som er øget 20 pct. til 168,9 mio. kr., men et markant lavere nettoresultat på blot 2,6 mio. set i forhold til 13,7 mio. kr. i 2016.
Faldet i indtjeningen skal ifølge grundlægger og kreativ direktør, Johan Bülow, ses som et bevis på at virksomheden tør at satse stort og er ved at tage nye syvmileskridt ind i helt nye markeder.
"Vi er ved at lære hele verden at elske lakrids, og det er en investering. Og der er vel ingen med indblik i forretningsførelse, der forventer, at man kan indtage fire-fem nye markeder og tjene penge fra dag ét," lyder det fra Johan Bulow fra lakridsbunkeren, der er placeret på Avedøre Holme og før tjente som Kavli Kulør fabrik.
Vil selv kontrollere mere
Nu lyder devisen for det støt voksende lakrids-imperium hele tiden at arbejde på at genopfinde brandet og finde nye kundegrupper og få produktet placeret sig på øverste hylde i markedet.
Tre ting der står i centrum for Johan Bülows nu globale strategi.
"Vi skal leve dette skifte helt ud nu. Være til stede på de nye markeder i f.eks. Tyskland og Dubai med egne sælgere og lokalisere nye kundegrupper. Dette regnskabsår er det første år, hvor vi omsætter mere i udlandet end i Danmark. Og vi har oprettet datterselskaber i både resten af Norden og Tyskland og lukker ned for en række andre distributionsaftaler – vi vil selv styre tingene mere," fortæller Johan Bülow til Børsen.
Han har derfor lanceret en ny e-commerce platform som led i den internationale, digitale strategi.
Frækhed i ørkensandet
Den største læring som Johan Bülow og co. har indkasseret i det seneste år er, at det kræver mod og frækhed og en stærk tilstedeværelse at indtage nye markeder, hvor lakrids er lokalbefolkningen nærmest totalt fremmed.
Emirates Airlines adoption af luksus-lakrids er da også kun blevet båret i hus på ryggen af en, ifølge Johan Bulow, helt unik, personlig kamp som hans lokale repræsentant i Dubai selv tog initiativ til.
"Der kom for to år siden en dansk fyr til mig, der mente, at han kunne åbne markedet i Dubai for mig og ville investere sine egne penge i det mål. Han ville ikke være ejendomsmægler mere. Så jeg sagde ja, hvorfor ikke, forsøg bare. Men der skal altså nogle store nosser til for at rejse til Dubai med tolv kasser lakrids og sparke døre ind med et produkt, som ingen kender, fortæller Johan Bülow, der selv ved fra egen krop, at et personligt drive og en evne aldrig at tage et "nej" alt for alvorligt, er vejen frem. Ud over stepperne - eller rettere ørkensandet.
"Han tog derud, gjorde sin ting og inden for 24 måneder lukkede han så selveste Emirates. Det har jeg så uendelig meget respekt for. Man skal ud i marken og man skal arbejde benhårdt, og man skal møde de rigtige mennesker. Først der kan man lykkes," lyder det fra lakridskongen, som bornholmeren stadig tituleres "ude i byen".
Personlige godbidder hitter
"Vi er nu faste snacks-leverandører til Emirates 1. class. Når man kommer ind i 1.klasses kabinen, så ligger der en sølvkurv, hvor Emirates har valgt nogle af verdens bedste snacks. Og vi ligger i midten med vores lakrids med chokolade og havsalt. En international smag, som folk elsker alle vegne. Og det altså er den mest fantastiske måde at lære verden at elske lakrids på, ved at lade vores lakridser flyve kloden rundt på første klasse," siger Johan Bülow.
Han har nu godbidder til salg i 1500 butikker globalt, men han ser gerne andre partnerskaber komme til live på samme måde som Emirates-eventyret.
"Vi går jo ikke i små sko i forhold til positionering. Vi laver custom gravering i vores æsker til forskellige brands og virksomheder som vil have en personlig lakrids at byde deres kunder på. Aftalen med Emirates er ikke en eksklusivaftale, så måske eksempelvis SAS også vil være en oplagt kunde, for det er vigtigt vi placerer os ved siden af andre brands, der også har en høj brandværdi," slutter Johan Bülow.
Lakrids i kilometervis:
Hvor mange dåser lakrids solgte I i 2017?
- 3.450.018 dåser (fordelt på de 4 størrelser / pocket-size, small, regular og large) - svarende til 25 fyldte lastbiler.
Hvor mange stykker lakrids har I solgt i 2017:
- Ca. 120.750.000 stykker lakrids/kugler - eller 5 kugler pr indbygger i Norden som stadig hovedmarkedet.
Hvor mange kilometer lakrids har i solgt?
- Den samlede længde af vores bløde-lakrids er 4.226 km eller den nøjagtig afstanden fra København til Iran / Fars provinsen - hvor det meste af råvaren, lakridsrod stammer fra.

"Dette regnskabsår er det første år, hvor vi omsætter mere i udlandet end i Danmark"

"Når man kommer ind i 1.klasses kabinen, så ligger der en sølvkurv, hvor Emirates har valgt nogle af verdens bedste snacks. Og vi ligger i midten med vores lakrids"