ForsikringsBrief AdvisorBrief
KØB SENESTE NYT KURSER
Køb Abonnement

Jensens Bøfhus fyrer 250 ud af 700 medarbejdere

Restaurationskæden Jensens Bøfhus må som følge af coronakrisen afskedige 250 ud af 700 medarbejdere. Det oplyser selskabet i en pressemeddelelse.

Selvom der stadig er gang i takeaway, har Jensens Bøfhus måtte sende knap 400 medarbejder hjem med løn, i forventningen om, at man på lige fod med andre virksomheder kunne få del i lønkompensationsordningen.

Men det kan Jensens Bøfhus ikke, da de er i faglig konflikt med 3F, og virksomheder, der er i en faglig konflikt med fagbevægelsen, har ikke ret til lønkompensation under coronakrisen.

“Det er sørgeligt at gennemføre unødvendige fyringer alene på grund af fagbevægelsens og regeringens lokumsaftale,” skriver adm. direktør i Jensens Bøfhus, Anders Nikolaisen i pressemeddelelsen.

Giver skylden videre

Konflikten mellem Jensens Bøfhus og 3F drejer sig om 25 medarbejdere i Jensens Bøfhus. Restaurationskæden ønskede ændringer i overenskomsten, så medarbejderne er ansat under samme forhold, som man har hos konkurrenten Restaurant Flammen. Men det ville man ikke acceptere i 3F, og derfor valgte Jensens Bøfhus som konsekvens at lockoute de implicerede medarbejdere 14 dage i marts.

7. april meddelte Fagbevægelsens Hovedorganisation til Erhvervsstyrelsen, at man varslede blokade med virkning fra 8. april, og skrev endvidere, at Jensens Bøfhus dermed ikke kunne modtage lønkompensation for de hjemsendte medarbejdere.

Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard har bekræftet overfor Folketinget, at det ikke vil være muligt for en virksomhed at anvende ordningen om lønkompensation i forhold til de stillinger, der er omfattet af en konflikt.

“Skulle Regeringen ville revidere sin beslutning, vil vi om muligt forsøge at trække fyringsvarslerne tilbage. Vi pålægger det fulde ansvar for afskedigelserne på regeringen, og overvejer at rejse sag mod staten for forskelsbehandling,” skriver Anders Nikolaisen.


Andre læser også

DAGENS

E-AVIS

E-avis vignette
Dagens E-avis