Danske Zealand Pharma er trods kursklø på over 10 pct. i den seneste uge næsten fordoblet indtil videre i år, og selskabet er derfor en af de mest stigende biotekaktier i Europa.Selskabet har over sommeren lanceret en strategi, hvor det vil opbygge en kommerciel enhed i USA og selv stå for salget af en række produkter på det amerikanske marked. Den vej har store selskaber som Novo Nordisk og Leo Pharma også taget, men ikke uden startvanskeligheder, der kostede dyre lærepenge.