ForsikringsBrief AdvisorBrief
KØB SENESTE NYT KURSER
Køb Abonnement

Jan van de Winkel om kæmpeaftale: “Det er en drøm der går i opfyldelse”

Genmabs topchef Jan van de Winkel Arkivfoto: Steven Achiam
Genmabs topchef Jan van de Winkel Arkivfoto: Steven Achiam

Genmab har tre lægemidler på markedet og har netop landet en aftale til en værdi over 20 mia. kr., der sender det danske biotekselskab i retning af en fremtid med eget salg.

“Det er en drøm, der går i opfyldelse,” siger Jan van de Winkel, adm. direktør i Genmab.

Partnerskabet er lige fordelt, så Genmab bevarer halvdelen af ejerskabet til de lægemidler, der indgår i aftalen, ligesom biotekselskabet skal medvirke til salget i USA og Japan med kræftmidlet epcoritamab, der blandt andet undersøges i lymfekræft.

Ifølge topchefen er det et logisk skridt, at Genmab vover pelsen med eget salg efter 21 år, der har givet tre godkendte lægemidler, hvor kræftmidlet Darzalex selvfølgelig er stjernen.

Det er en drøm der går i opfyldelse

Jan van de Winkel, adm. direktør i Genmab

“Nu har vi en så imponerende kapacitet til at skabe differentierende molekyler, så jeg vil virkelig tage det næste skridt og gøre selskabet til et integreret biotek-innovationskraftcenter, og denne aftale sætter scenen for at opbygge næste del i vores selskabs liv,” siger Jan van de Winkel.

Parallel til Novo Nordisk

Men er det en parallel til Novo Nordisk, bare i cancer, som du er ved at opbygge?

“Ja, Novo Nordisk er et fantastisk eksempel på, hvordan fokus, vedholdenhed og kvalitet kan opbygge et storslået selskab med en stor effekt på mange patienters liv. Lad os håbe, at vi kan tilføje et lige så godt eksempel i kræft, for det er en sygdom, hvor der virkelig er brug for ny medicin.” siger Jan van de Winkel.

Han begyndte for godt et år siden at lede efter en partner til stoffet epcoritamab, og dialogen med amerikanske Abbvie, der er et af verdens allerstørste biofarmaceutiske virksomheder, kom til at vare længst og blev afsluttet med underskrift på en aftale onsdag.

50-50-aftale

Det er en fifty-fiftyaftale, der betyder, at Genmab sidder på en større andel af ejerskabet, og dermed omkostningerne og den potentielle indtjening fra de lægemidler, der indgår i partnerskabet. Abbvie er den mest erfarne i den type aftaler, hvor ejerskabet er ligeligt fordelt, og har allerede aftaler af den art med Genentech og Janssen.

“Det er svært at finde et biotekselskab med samme erfaring i fifty-fiftyaftaler, “ siger Jan van de Winkel, der samtidig fortæller, at der allerede er lagt i gryden til at indhente rivalerne, der har lignende lægemidler under udvikling mod lymfekræft, men er foran på tid.

“Med Abbvies udviklingsmaskine kan vi indhente mere tid, men jeg tror, at det er realistisk at forvente en lille forsinkelse i forhold til rivalernes programmer, og det er okay, så længe det er ret kort tid,” siger Jan van de Winkel.

De to partnere går i gang med samarbejdet øjeblikkeligt, da aftalen er lukket, og planen er at udvide udviklingsprogrammet for epcoritamab og skabe en konkurrencemæssig position for lægemidlet, som den man kender fra kræftmidlet Darzalex.

“Vi har allerede flere end 10 studier i sigte, og de fleste er i fase 3, og det er kun de indledende diskussioner med Abbvie,” siger Jan van de Winkel, der regner med, at diskussioner med Abbvie for alvor tager fart nu, efter at aftalen er lukket.

Bioteckchefen vurderer, at selskabet i 2022 kan indsende den første ansøgning om godkendelse af epcoritamab,


Andre læser også

DAGENS

E-AVIS

E-avis vignette
Dagens E-avis