Opdateret 9.54Falcks nye topchef Jakob Riis må nedskrive for 382 mio. kr. pga. it-udfordringer og nedskrivninger på tilgodehavender i Nordamerika. Det viser halvårsregnskabet for 2017, der netop er landet.
20 pct. af Falcks omsætning i "Emergency"-forretningen kommer fra USA, og det er ændringer i det amerikanske sundhedssystem, der gør særligt ondt, lyder det.
Årets første seks måneder har været mørke i redningskoncernen, hvor Falck må notere en negativ driftsindtjening (ebita) på 51 mio. kr. Til sammenligning var den positiv med 393 mio. kr. i første halvår af 2016.
Det på trods af at omsætningen steg med 32 mio. kr. til 8058 mio. kr. i første halvår af 2017.
"Resultaterne i første halvår af 2017 er ikke tilfredsstillende. Vi skal øge vores profitabilitet markant og sikre en stabil omsætningsvækst fremadrettet. Vi er i gang med systematisk at undersøge forretningen og forventer at færdiggøre vores analyser og strategiarbejdet i løbet af efteråret 2017," udtaler Jakob Riis i forbindelse med regnskabet.
Jakob Riis forlod sin post som direktør for Novo Nordisks forretning i USA og startede som topchef i Falck i 2017. Der har været nok at se til - og det bliver der også fremadrettet. Inden udgangen af 2017 planlægger han en styrkelse af Falcks kapitalgrundlag.
"Jeg har benyttet min første tid i Falck til at komme rundt og besøge vores forretningsområder og til at lære forretningen rigtig godt at kende. Falck er en virksomhed med unikke styrker, dedikerede medarbejdere og et fantastisk vækstpotentiale. Men vi har en forretningsmæssig kompleksitet, som vi skal have forenklet og effektiviseret over de næste 12-18 måneder. Det er afgørende, at vi får sikret et godt fundament for en sund og driftssikker forretning, så vi kan investere i den innovation og de nye teknologier, som bliver grundlaget for en profitabel vækst i fremtiden," udtaler Riis i regnskabet.