Christian Stadil, Tommy Ahlers og Jesper Buch går nu i vaskegiganten Berendsens fodspor og kaster 1,5 mio. kr. i tromlen på en nyopstartet virksomhed, der tilbyder at klare vasketøjet for private forbrugere.
Washa hedder virksomheden, hvis service går ud på at hente, vaske og levere tøj til private forbrugere på 24 timer. Konceptet tilslutter sig en række serviceydelser, der har til formål at lette hverdagen for travle danskere, som eksempelvis Nemlig.com, der gør det muligt at klare dagligvarehandlen på nettet.
Tre unge iværksættere startede virksomheden i 2014, og målsætningen er at lancere konceptet i 14 lande og nå en omsætning på 50 mio. kr. i 2018
Efter at Berendsen valgte at gå ind i Washa i juli, er tre medarbejdere blevet til ni, og med den nye investering, er der grobunden lagt for yderligere vækst.
120 sekunders prøve i DR-program
Investeringen kom i stand på utraditionel vis. Karim Ben M’Barek, Jannick Christensen og Max Børglum Stripp havde 120 sekunder til at overbevise fem erhvervsfolk om, at deres forretningsidé var en 1,5 mio. kr.-investering værd i DR-programmet Løvens Hule.
Og det lykkedes at få tre af fem i panelet til at investere hver 500.000 kr., så Christian Stadil, ejer af sportsfirmaet Hummel, Jesper Buch, stifter af take away-servicen Just-Eat, og Tommy Ahlers, Jurist og IT-serieiværksætter ejer nu tilsammen 30 pct. af den Københavnerbaserede vaskevirksomhed.
”Vi ser et stort potentiale i Washa. De har et fantastisk produkt, som gør hverdagen lidt nemmere for alle med en travl hverdag. Med investeringen tror vi på, at vi kan hjælpe Washa med at lande endnu flere ordrer og vokse yderligere,” siger Jesper Buch.
Adm. direktør i Washa glæder sig til både kapital og sparring fra sine nye medejere.
”Ikke alene får vi en kapitalindsprøjtning, vi får også et hold af de førende erhvervsfolk i Danmark med ombord, som kan bidrage med viden og erfaring. Med deres sparring og samarbejde kan vi udvide vores kundebase og skabe større vækst,” siger Karim Ben M’Barek, adm. direktør i Washa.
Virksomheden har tidligere vundet Nordic Startup Awards.