Virksomheden Sentar betyder alt for Mads Rømer Svendsen. Han har brugt de seneste to år på at udvikle en enhed, som skal stå på arbejdsbordet for at motivere folk til at bruge deres hæve- sænkebord ved hjælp af sensorer.
Han har allieret sig med to kammerater, Lasse Korsholm Poulsen og Christian Breinholt, og sammen vil de skabe en international succes.
Men inden de når så langt, rammer de muren.
"Ingen vil købe vores produkt," konkluderer den ene, mens en anden benægter: "Det kan ikke være rigtigt! Hvad med alt det, vi har læst?"
For halvanden måned siden, i november, erkendte de, at de måtte give op.
"I starten var det benægtelse. Vi holdt fast i håbet i noget tid, men det blev bare sværere og sværere. Så vi kom tættere på erkendelsen: Vi bliver nødt til at lukke. Vi var sure på hinanden og skændtes. Det var ikke rationelt, men vi var så frustrerede," siger 28-årige Mads Rømer Svendsen.
Novo og Tryg testede produktet
Han var i gang med at uddanne sig til civilingeniør, da han begyndte at udvikle Sentars produkt i starten af 2016. De tre partnere byggede prototyper i en kælder på Østerbro, som de brugte som kontor. I starten, hvilket Mads Rømer Svendsen også betegner som den sjoveste tid, gik det meget godt.
De ringede til nogle af landets største virksomheder for at spørge, om de ville teste produktet. Og de fik hul igennem til Novo Nordisk, der skulle teste fem prototyper.
"Det gik helt ad helvede til. Produktet var for kompliceret, så vi skar det til, så det blev mere simpelt," forklarer Mads Rømer Svendsen.
Produktet blev justeret, hvorefter Tryg testede det – og testen beviste, at produktet rent faktisk kunne få folk til at stå mere op i arbejdstiden. Dermed blev de bekræftet i, at produktet fungerede.
Virksomhederne vil ikke købe
I efteråret 2016 nærmede Mads Rømer Svendsen sig slutningen på sin uddannelse og besluttede sig for at skrive speciale om produktet. Ambitionerne fejlede ikke noget: Han ville bygge 50 prototyper, som Coloplast skulle teste for at bevise produktets værd.
Men hvad nu, hvis kunden ikke var virksomhederne? Mens Mads Rømer Svendsen var dybt begravet i sit speciale og ville bygge det perfekte produkt, fandt Lasse Korsholm Poulsen ud af, at virksomhederne slet ikke ville have produktet.
Ligegyldigt hvor perfekt produktet end blev, var de ikke interesserede, lød konklusionen fra Lasse Korsholm Poulsen, der som CBS’er fokuserede på forretningen. Han havde ringet rundt til virksomhederne, der fortalte, at de eksempelvis vægtede støjgener og stress højere.
Forretningsplanen holder ikke
Alligevel holdt de fast, for de vidste, at produktet havde en effekt. De ville heller ikke spilde den tid og de penge, de allerede havde investeret. Og specialet med de 50 protyper skulle jo være færdigt, så Mads Rømer Svendsen arbejdede op mod 100 timer om ugen igennem et halvt år.
"Jeg gik i seng klokken fire om natten og stod op klokken otte. Jeg tror ikke, at jeg så min kæreste i en måned," siger han.
I februar i år blev Mads Rømer Svendsen færdiguddannet med et 12-tal. Men samtidig erkendte holdet, at de måtte skifte fokus. Nu ville de forsøge sig med forsikringsselskaber. Derudover byggede de et bedre produkt.
Selvom interessen ikke var overvældende, landede de alligevel et betalt pilotprojekt med Skandia i maj i år - og det var igen med til at bekræfte produktets berettigelse, synes de. Samtidig blev de optaget i et acceleratorprogram, Danish Tech Challenge.
"I det forløb finder vi ret hurtigt ud af, at de ikke tror på, at vores forretningsplan holder. Det skal vi have undersøgt bedre, så vi dykker dybere ned i det," siger Mads Rømer Svendsen og fortsætter:
"Vi ender med at få et møde med en af stifterne fra Falck Healthcare, som bare siger, at det her kan I aldrig nogensinde tjene penge på."
Kælderen gav sikkerhed
"Vi diskuterede meget, om det var korrekt. Kan vi stole på det? Men der var mange ting, der pegede på det. Forsikringsselskaberne stod jo ikke ligefrem på nakken af hinanden. Hans melding var bare lige den sidste dråbe," siger Mads Rømer Svendsen.
Det var her, at de endte med at komme op og skændes.
"Det tog fuldstændig pusten fra os. Der var ingen, som troede på alle de ting, vi havde baseret virksomheden på," siger han.
Selvom de prøvede at finde et nyt marked og dermed holdt fast i håbet, måtte de give op i november.
"Det var svært at erkende nederlaget. Vi havde jo identificeret os selv med virksomheden," siger han.
Nu er de kommet frem til, at de brugte for lang tid på at nusse om produktet – og for lidt tid ude i marken.
"Det handler om at kaste sig ud i skudlinjen, hvor man ikke har lyst til at være, for at finde ud af, om der rent faktisk er nogen, der har brug for ens produkt. Hvis alle siger nej, har du ikke nogen virksomhed," siger han og fortsætter:
"Det er meget rarere at sidde i en kælder og udvikle prototyper, fordi der er ikke en hel masse kritiske spørgsmål. Du møder ind om morgenen og ved, at du skal bygge prototyper. Det kunne vi alle sammen have det godt med."
Nu kommer tomrummet
Nu deler de deres erfaringer på en blog i håb om, at andre kan lære af deres fejl. Hvis Mads Rømer Svendsen skal pege på én ting, han ville ønske, han havde gjort anderledes, så skulle det være at finde og forfølge en plan helt systematisk.
"For os var det hele ad hoc – hvem ringer lige og synes, at det er interessant. Eller hvad har man lige af følelser, var det en god eller dårlig morgen," forklarer han.
Lasse Korsholm Poulsen har fået job som konsulent, mens de to andre skal holde juleferie. Til næste år skal de til at søge et almindeligt job.
"Man dedikerer al sin tid og sin mentale kapacitet på projektet. Man tænker altid på det. Det har fyldt alt. Nu kommer der til at være et tomrum," siger han.
Men han tror på, at han en dag vil blive klar igen. En dag vil Mads Rømer Svendsen atter drage på nye iværksættereventyr.
Han har allieret sig med to kammerater, Lasse Korsholm Poulsen og Christian Breinholt, og sammen vil de skabe en international succes.
Men inden de når så langt, rammer de muren.
"Ingen vil købe vores produkt," konkluderer den ene, mens en anden benægter: "Det kan ikke være rigtigt! Hvad med alt det, vi har læst?"
For halvanden måned siden, i november, erkendte de, at de måtte give op.
"I starten var det benægtelse. Vi holdt fast i håbet i noget tid, men det blev bare sværere og sværere. Så vi kom tættere på erkendelsen: Vi bliver nødt til at lukke. Vi var sure på hinanden og skændtes. Det var ikke rationelt, men vi var så frustrerede," siger 28-årige Mads Rømer Svendsen.
Novo og Tryg testede produktet
Han var i gang med at uddanne sig til civilingeniør, da han begyndte at udvikle Sentars produkt i starten af 2016. De tre partnere byggede prototyper i en kælder på Østerbro, som de brugte som kontor. I starten, hvilket Mads Rømer Svendsen også betegner som den sjoveste tid, gik det meget godt.
De ringede til nogle af landets største virksomheder for at spørge, om de ville teste produktet. Og de fik hul igennem til Novo Nordisk, der skulle teste fem prototyper.
"Det gik helt ad helvede til. Produktet var for kompliceret, så vi skar det til, så det blev mere simpelt," forklarer Mads Rømer Svendsen.
Produktet blev justeret, hvorefter Tryg testede det – og testen beviste, at produktet rent faktisk kunne få folk til at stå mere op i arbejdstiden. Dermed blev de bekræftet i, at produktet fungerede.
Virksomhederne vil ikke købe
I efteråret 2016 nærmede Mads Rømer Svendsen sig slutningen på sin uddannelse og besluttede sig for at skrive speciale om produktet. Ambitionerne fejlede ikke noget: Han ville bygge 50 prototyper, som Coloplast skulle teste for at bevise produktets værd.
Men hvad nu, hvis kunden ikke var virksomhederne? Mens Mads Rømer Svendsen var dybt begravet i sit speciale og ville bygge det perfekte produkt, fandt Lasse Korsholm Poulsen ud af, at virksomhederne slet ikke ville have produktet.
Ligegyldigt hvor perfekt produktet end blev, var de ikke interesserede, lød konklusionen fra Lasse Korsholm Poulsen, der som CBS’er fokuserede på forretningen. Han havde ringet rundt til virksomhederne, der fortalte, at de eksempelvis vægtede støjgener og stress højere.
Forretningsplanen holder ikke
Alligevel holdt de fast, for de vidste, at produktet havde en effekt. De ville heller ikke spilde den tid og de penge, de allerede havde investeret. Og specialet med de 50 protyper skulle jo være færdigt, så Mads Rømer Svendsen arbejdede op mod 100 timer om ugen igennem et halvt år.
"Jeg gik i seng klokken fire om natten og stod op klokken otte. Jeg tror ikke, at jeg så min kæreste i en måned," siger han.
I februar i år blev Mads Rømer Svendsen færdiguddannet med et 12-tal. Men samtidig erkendte holdet, at de måtte skifte fokus. Nu ville de forsøge sig med forsikringsselskaber. Derudover byggede de et bedre produkt.
Selvom interessen ikke var overvældende, landede de alligevel et betalt pilotprojekt med Skandia i maj i år - og det var igen med til at bekræfte produktets berettigelse, synes de. Samtidig blev de optaget i et acceleratorprogram, Danish Tech Challenge.
"I det forløb finder vi ret hurtigt ud af, at de ikke tror på, at vores forretningsplan holder. Det skal vi have undersøgt bedre, så vi dykker dybere ned i det," siger Mads Rømer Svendsen og fortsætter:
"Vi ender med at få et møde med en af stifterne fra Falck Healthcare, som bare siger, at det her kan I aldrig nogensinde tjene penge på."
Kælderen gav sikkerhed
"Vi diskuterede meget, om det var korrekt. Kan vi stole på det? Men der var mange ting, der pegede på det. Forsikringsselskaberne stod jo ikke ligefrem på nakken af hinanden. Hans melding var bare lige den sidste dråbe," siger Mads Rømer Svendsen.
Det var her, at de endte med at komme op og skændes.
"Det tog fuldstændig pusten fra os. Der var ingen, som troede på alle de ting, vi havde baseret virksomheden på," siger han.
Selvom de prøvede at finde et nyt marked og dermed holdt fast i håbet, måtte de give op i november.
"Det var svært at erkende nederlaget. Vi havde jo identificeret os selv med virksomheden," siger han.
Nu er de kommet frem til, at de brugte for lang tid på at nusse om produktet – og for lidt tid ude i marken.
"Det handler om at kaste sig ud i skudlinjen, hvor man ikke har lyst til at være, for at finde ud af, om der rent faktisk er nogen, der har brug for ens produkt. Hvis alle siger nej, har du ikke nogen virksomhed," siger han og fortsætter:
"Det er meget rarere at sidde i en kælder og udvikle prototyper, fordi der er ikke en hel masse kritiske spørgsmål. Du møder ind om morgenen og ved, at du skal bygge prototyper. Det kunne vi alle sammen have det godt med."
Nu kommer tomrummet
Nu deler de deres erfaringer på en blog i håb om, at andre kan lære af deres fejl. Hvis Mads Rømer Svendsen skal pege på én ting, han ville ønske, han havde gjort anderledes, så skulle det være at finde og forfølge en plan helt systematisk.
"For os var det hele ad hoc – hvem ringer lige og synes, at det er interessant. Eller hvad har man lige af følelser, var det en god eller dårlig morgen," forklarer han.
Lasse Korsholm Poulsen har fået job som konsulent, mens de to andre skal holde juleferie. Til næste år skal de til at søge et almindeligt job.
"Man dedikerer al sin tid og sin mentale kapacitet på projektet. Man tænker altid på det. Det har fyldt alt. Nu kommer der til at være et tomrum," siger han.
Men han tror på, at han en dag vil blive klar igen. En dag vil Mads Rømer Svendsen atter drage på nye iværksættereventyr.
