Der er allerede sat prototyper op i Japan, USA og selvfølgelig Danmark, men en egentlig markedsgodkendelse er ikke i hus, og Medtraces medstifter og adm. direktør Martin Stenfeldt vurderer, at der går endnu tre år, før det opnås, og milliarddrømmen kommer nærmere.
“Det er nok mere realistisk at se en exit til en industrispiller, efter at vi er kommet på markedet i 2023 eller 2024
Martin Stenfeldt, adm. direktør og medstifter, Medtrace
Selskabet har udviklet et apparat, der gør radioaktivt vand praktisk tilgængeligt i diagnostisk scanning af hjertepatienter.
“Der er rigtig mange, der dør af hjerterelaterede lidelser, og lige nu bruger man sporstoffet Spect til at diagnosticere, og det fanger ikke 40 pct. af sygdommene, hvilket betyder, at mange enten bliver overset eller behandlet forkert,” siger Martin Stenfeldt, adm. direktør i Medtrace, der anslår markedets størrelse til lige under 20 mia. kr.
Radioaktivt vand har været anset som guldstandard og mest præcis som diagnostisk sporstof, men en halveringstid på under to minutter har gjort det praktisk umuligt. Det har Medtrace nu løst, og et afgørende klinisk studie skal bekræfte det.
Udviklingen fra etableringen i 2015 og indtil i dag har primært været finansieret af stifterne og private investorer. For at komme helt i mål og ud på milliardmarkedet i USA skal der bruges friske penge fra større fonde.
pct. mere præcis i diagnosen af hjertesygdomme er radioaktivt vand ifølge Medtrace
“Vi skal bruge omkring 20 mio. dollar for at komme helt frem til markedet i 2023,” siger Martin Stenfeldt, der fortæller, at ud over at have dialog med en række Family Offices i Danmark har selskabet talt med venturefonde i USA og Europa. Fonde som tidligere har vist interesse, men dømt selskabet for ungt, til at de ville investere.
“Nu begynder vi at kunne gå fra folkeskolen til gymnasiet,” siger Martin Stenfeldt, der vurderer, at han sidst i 2020 eller begyndelsen af 2021 kan få samlet det konsortium, der skal finansiere selskabet frem til markedsgodkendelsen, der ventes i 2023.
“Jeg har en god fornemmelse, fordi vi begynder at være der, hvor eksempelvis Aarhus (hospital,red.) har søgt om tilladelse til at bruge apparatet til at scanne deres hjertepatienter klinisk, mens der ventes på den endelige godkendelse,” siger Martin Stenfeldt.
Apparatet vil ifølge topchefen kunne anvendes i andre sygdomsområder, hvor blodgennemstrømningen har en påvirkning, og han ser derfor muligheder i alt fra kræft til diabetes, og ifølge Martin Stenfeldt har der fra lægemiljøet været interesse i metoden til at undersøge følgeskader af covid-19.
Apparatet produceres og samles i Svendborg, men Medtrace og Martin Stenfeldt skal nok se sig om efter en aftale med giganter som GE Healthcare, Siemens eller Philips, når den globale kommercialisering skal skydes i gang.
“Fordi der også er store muligheder for at optimere kræftbehandlingen, synes vi syv stiftere, at det lange sigt er vældig interessant for os, men det er nok mere realistisk at se en exit til en industrispiller, efter at vi er kommet på markedet i 2023 eller 2024,” siger Martin Stenfeldt med henvisning til investorernes ønsker.
Hidtil har privatinvestorer, der hver har skudt 750.000 kr. ind i gennemsnit, været den primære finansieringskilde for selskabet, og direktøren er glad for, at så mange privatinvestorer har lyst til at vise den risikovillighed og har den lange horisont, det kræver at investere uden for de sædvanlige børslister.
“Investeringen i Medtrace er en mindre del af min formue, men det er også, fordi jeg mener, at vi har et elendigt miljø for risikovillig kapital i Danmark. Det er ikke rigtigt et incitament for, at private investorer skal lave en investering som den i Medtrace,” siger investoren Lars Olesen, der selv har skabt sin formue igennem et salg af en virksomhed.