ForsikringsBrief AdvisorBrief
KØB SENESTE NYT KURSER
Køb Abonnement

ISS får ny næstformand på vej mod børsen

ISS' sigte mod en børsnotering falder sammen med udnævnelsen af en ny næstformand i serviceselskabet.

Thomas Berglund rykker op i rækkerne i ISS og bliver udnævnt til næstformand, meddeler virksomheden til fondsbørsen.

Berglund har været medlem af ISS-bestyrelsen siden sidste år. Han er i dag topchef i det svenske medicinalselskab Capio og har desuden en fortid som mangeårig adm. direktør i Securitas.

"Jeg er meget glad for, at Thomas Berglund har accepteret at tage rollen som næstformand i ISS på sig," siger formand i ISS, Lord Allen.

"Thomas har en ekstensiv international erfaring og er meget erfaren inden for den industrielle servicesektor. Få mennesker forstår serviceindustrien bedre end Thomas."

Skal føre ISS på børsen

Det er ikke tilfældigt, at udnævnelsen af Berglund kommer netop nu, hvor ISS forventer at blive børsnoteret.

"ISS har taget store skridt de sidste år, har en globalt ledende position i industrien, og vi har ambitiøse planer for fremtiden. Jeg er overbevist om, at han (Thomas Berglund, red.) vil bringe signifikant værdi til vores bestræbelser i hans nye udvidede rolle," siger Lord Allen.

Hovedpersonen selv er også glad for at få udvidet ansvaret i ISS-bestyrelsen netop nu.

"Jeg er glad for i denne nye rolle at have fået muligheden for at støtte ISS i denne spændende rejse mod at blive verdens bedste serviceorganisation," siger Thomas Berglund.

Andre læser også

DAGENS

E-AVIS

E-avis vignette
Dagens E-avis