Danske Novozymes nedjusterer forventningerne og dropper målet om at slutte 2019 med et plus.
Det oplyste virksomheden i en selskabsmeddelelse onsdag aften.
Nedjusteringen er den tredje i år, og den nye udmelding fra Novozymes regner Per Hansen, der er investeringsøkonom i Nordnet, ikke med bliver taget blidt imod af investorerne.
"Set i forhold til at Novozymes endnu engang har måttet skuffe investorerne ved at nedjustere forventningerne, og med en skyhøj prisfastsættelse in mente, burde aktien falde med 5-10 pct. fra morgenstunden med yderligere nedadgående risiko over de kommende uger," skriver investeringsøkonomen og fortsætter:
"Novozymes skuffer gang på gang, og selv om selskabet har bebudet omkostningsreduktioner, bør lavere vækst- og profitabilitet have en større effekt på prisfastsættelsen. Investorerne har hidtil været villige til at betale tæt på 25 gange den forventede indtjening for en aktie, som ikke siden 2016 har genfundet sine vækstben."
De lavere forventninger er et resultat af et skuffende tredje kvartal, siger direktør Peder Holk Nielsen i meddelelsen.
En del af problemerne kan spores tilbage til salget af ethanol i USA samt salg til landbruget.
"Vores omsætningsudvikling i årets første ni måneder er svagere end ventet, idet vi ser en forværret negativ udvikling inden for ethanol i USA samt i de landbrugsrelaterede dele af vores forretning, siger Peder Holk Nielsen i meddelelsen."
Skæres ind til benet
Efter et hårdt år for Novozymes kommer selskabets nedjustering ikke som den store overraskelse for Michael Friis Jørgensen, der er chefaktieanalytiker hos Alm. Brand. Han peger på, at det er blevet skåret ind til benet og mere til.
"Der er jo noget, der tyder på, at de ting, som Novozymes skulle have til at vende i andet halvår, ikke er lykkedes, og nu er man nogenlunde skåret ind til benet. Det vil sige, at ved de seneste nedjusteringer har selskabet kunnet holde skindet på næsen rent indtjeningsmæssigt, når de kom med de her toplinjenedjusteringer, men nu er der ikke så meget fedt at skære af, så nu går det også ned på bundlinjen," forklarer Michael Friis Jørgensen til Ritzau.
Per Hansen spekulerer i, om adm. direktør Peder Holk Nielsen, snart kan være fortid i Novozymes.
"Topchef Peder Holk har skuffet mange gange. Han har ofret to finansdirektører i kølvandet på den skuffende udvikling. Mon ikke turen nu er kommet til at bestyrelsesformanden i det mindste skal overveje, om en ny træner vil være på sin plads?" afslutter Per Hansen.
Aktien er faldet over 7 pct. de seneste tre måneder.

Aktie: Novozymes B