ForsikringsBrief AdvisorBrief
KØB SENESTE NYT KURSER
Køb Abonnement

Innovationsfonden får skarp kritik af tilsyn: Fonden har foretaget “usaglig” forskelsbehandling

Innovationsfonden med blandt andet tidligere næstformand Flemming Besenbacher i centrum kritiseres hårdt af tilsyn for bl.a. at forskelsbehandle projekter. Arkivfoto: Tobias Kobborg/Ritzau Scanpix
Innovationsfonden med blandt andet tidligere næstformand Flemming Besenbacher i centrum kritiseres hårdt af tilsyn for bl.a. at forskelsbehandle projekter. Arkivfoto: Tobias Kobborg/Ritzau Scanpix

Innovationsfonden får nu hård kritik af Uddannelses – og Forskningsstyrelsen.

Fonden, der har til formål at dele ud af offentlige midler og investeringer til nye danske virksomheder, beskyldes for at favorisere mellem ansøgerne.

I en lang redegørelse fra den statslige tilsynsmyndighed under Uddannelses- og Forskningsstyrelsen kritiseres landets største offentlige forskningsfond for at have foretaget “usaglig” forskelsbehandling, særligt af ét forskningsprojekt, lyder det.

Derudover får Innovationsfonden kritik for såkaldt “inhabilitet” i en konkret sag. Styrelsen forklarer, at fonden skal sikre, at de, der behandler sagerne, ikke selv har en interesse i sagen, og det har her ikke været tilfældet.

Styrelsen har derudover generelt kritiseret, at der ikke har været gennemsigtighed i processerne vedr. inhabilitet.

Favoriserede ansøgere

I midten står bl.a. Flemming Besenbacher, der som er tidligere næstformand i Innovationsfonden og nuværende formand for Carlsbergfondet, som derfor har været en af nøglefigurerne i Innovationsfonden. Styrelsen skriver imidlertid i rapporten, at de ikke har fundet Besenbacher inhabil i de tre omtalte sager.

Hensynet til hurtig og smidig behandling af ansøgninger med et særligt covid-19-relateret formål ikke kan begrunde de fravigelser, der skete ved den særlige hasteprocedure

fra Uddannelses- og Forskningsstyrelsens tilsynsrapport

Det er ikke første gang, at Flemming Besenbacher bliver anklaget for at være med til at favorisere enkelte projekter til økonomisk støtte og midler.

Tilbage i efteråret afdækkedeBerlingskesåledes, at netop Flemming Besenbacher var med til at sikre millionstøtte til sine nære forskerkollegaers projekter og til institutioner, som han selv var tilknyttet.

Uretmæssig hastebehandling

Undersøgelsen, som Uddannelses – og Forskningsstyrelsen har udarbejdet af Innovationsfonden stammer tilbage fra 20. juni 2020, hvor to tidligere medarbejdere henvendte sig om problemerne i fonden. De to medarbejdere blev afskediget fra fonden den 3. juni 2020.

Udover favorisering af projekter fylder uddeling af coronamidler til virksomheder også i rapporten. Innovationsfonden har forklaret, at den ekstraordinære situation krævede en hurtig hastebehandling.

Men ifølge Styrelsens rapport så kan forskelsbehandlingen ikke begrundes med, at fonden ville sikre en hurtig og smidig behandling.

“Det er således Styrelsens vurdering, at hensynet til hurtig og smidig behandling af ansøgninger med et særligt covid-19-relateret formål ikke kan begrunde de fravigelser, der skete ved den særlige hasteprocedure,” lyder det i rapporten.

Øjne på fonden

Fra nu af er der øjne på Innovationsfonden.

Således vil Uddannelses – og Forskningsstyrelsen sørge for at sikre sig, at der bliver rettet op på problemerne. Det skriver Styrelsen i en pressemeddelelse mandag.

“Uddannelses- og Forskningsstyrelsen vil i den kommende tid og som en del af det løbende tilsyn have fokus på, at der bliver rettet op på de forhold i fonden, som styrelsen har fundet kritisable,” lyder det.


Andre læser også

DAGENS

E-AVIS

E-avis vignette
Dagens E-avis