Danmarks industrivirksomheder klør på med den grønne omstilling, og nye tal fra Klimaministeriet og Dansk Industri peger på, at fremstillingssektoren vil overgå målet om 70 pct. reduktion af CO2-udledning inden 2030.
Rockwool, verdens største stenuldsproducent, er kommet langt med CO2-reduktionen og rammer allerede i år 70-procentsmålsætningen. Det sker ved hjælp af biogas og elektricitet, der bruges til at smelte sten og forarbejde dem til stenuld ved meget høje varmegrader.
“Vi har i en årrække investeret i innovation – i nye smelteteknologier. Dermed har vi reduceret vores CO2-udledning meget betragteligt,” siger Jes Munk, der er adm. direktør i Rockwool.
Danmarks 70-procentsmålsætning går ud på, at udledning af drivhusgasser i 2030 skal være 70 pct. lavere end i 1990. Målet blev fastsat i den danske klimalov, der trådte i kraft i 2020. Loven angiver samtidig et delmål om 50-54 pct. reduktion i 2025 og forpligter Danmark til at være klimaneutralt senest i 2050.
Industrien ligger godt i forhold til at opfylde disse mål.
Ifølge Klimaministeriets såkaldte klimafremskrivning, der hvert år måler fremdriften i reduktionen af CO2, vil der i 2030 være opnået en reduktion på 72 pct. i både industrien og i det danske samfund som helhed.
Det er ikke uvæsentligt, da den danske industriproduktion med selskaber som Aalborg Portland, Nordic Sugar, Saint Gobain, CP Kelco og Rockwool i spidsen historisk og aktuelt står for en stor del af CO2-udledningen i Danmark.
Det er især elektrificering med henblik på at bruge CO2-neutral strøm og biogas, der er med til at nedbringe industriens behov for at forbruge fossile brændstoffer
El og gas er i dag industriens største energikomponenter med henholdsvis 25 mia. gigajoule el og 29,2 mia. gigajoule natur-, bio- og bygas.
I Skandinavien er det en konkurrencefordel at kunne producere med lavt CO2-indhold
Jes Munk, adm. direktør i Rockwool
Rockwools fremdrift mod en mere klimavenlig profil hænger sammen med selve produktet stenuld, der er ekstremt energikrævende at fremstille. Dermed er det muligt at få skåret CO2-belastningen voldsomt ned ved at gå over til mere klimavenlige alternativer.
Stenuld fremstilles ved at smelte sten som basalt og kalksten ved ca. 1500 grader celsius i en ovn, hvor materialet bliver til en flydende masse (lava). Denne smeltede masse spindes til fibre i en roterende spinner og bliver den vigtigste bestanddel af et rockwoolbatt.
Rockwool har præference for brug af el, og i Danmark installeres elsmeltning på den store fabrik i Doense, hvor det ventes, at der i 2027 er 100 pct. elbaseret produktion. I udlandet er der efterhånden flere elbaserede Rockwool-fabrikker.
Står stærkere med lav CO2-udledning
Hos Rockwool er transformationen til produktion med langt mindre CO2-udslip med til at styrke konkurrenceevnen, fortæller Jes Munk.
“I Skandinavien er det en konkurrencefordel at kunne producere med lavt CO2-indhold. Her er man meget opmærksom på environmental product declarations. Ingeniører og arkitekter er meget opmærksomme på CO2-indholdet, og det kan forsvare en højere pris, der skal betale for de store investeringer, vi har foretaget,” siger Jes Munk.
Smeltning med el betegnes som fremtidens energiform for Rockwool – det betyder, at biogas stille og roligt vil glide ud. Men fremdriften er ikke lige stor alle steder.
I Tyskland er det problematisk at få skaffet strøm til omlægningen, så Rockwool satser i andre dele af Europa – bl.a. Skandinavien, Frankrig og Nederlandene.
“Vi har en roadmap for omstilling af alle vores fabrikker, og jeg ville ønske, at jeg kunne sige, at det var kommercielle hensyn, der satte retningen for, hvilke markeder der skulle have mindst CO2-udledning, men sådan er det ikke. Rækkefølgen bliver i højere grad sat af, hvor vi kan få el. I Tyskland er der mere end ti års ventetid for at få el,” lyder det fra Jes Munk.
8-10
pct. udgør industrivirksomhedernes (samt bygge- og anlægsbranchen) CO2-belastning af Danmarks totale indenlandske udledning
Kilde: Danmarks Statistik
Strøm nok
Det er erhvervsorganisationen DI, der er kommet med analysen af, at industrien er foran i den grønne omstilling, hvilket er baseret på Klimaministeriets fremskrivning. Industrivirksomhederne udleder sammen med bygge- og anlægsbranchen 8-10 pct. af landets samlede klimaaftryk, hvor landbrug, transport og energi alle ligger noget højere.
Udviklingen i Industrien går i den rigtige retning, men langt fra uden problemer.
DI peger på de samme slanger i græsset, som Jes Munk er inde på.
“Forudsætningen for, at vi lykkes med at nå målene, er, at der er el nok. Energinet skal sørge for, at der er gravet kabler ned, så virksomhederne har den strøm, de har brug for. Det samme gælder adgangen til biogas,” siger DI-branchedirektør Peter Trillingsgaard.
Problemerne med den langsomme opgradering af elnettet er en politisk varm kartoffel, der i flere omgange har givet problemer for klimaminister Lars Aagaard, der bl.a. har været i samråd om informationsstrømmen til Folketinget.
Klimaministeriet er forsøgt kontaktet for en kommentar, men har takket nej til denne mulighed. For halvandet år siden udtalte han dog følgende til Børsen:
“Elnettet er et stort fokus for regeringen i 2024, hvor vi skal finde nogle løsninger. Infrastruktur er blevet en risiko for, om vi kan indfri vores 2030-mål.”
