ForsikringsBrief AdvisorBrief
KØB SENESTE NYT KURSER
Køb Abonnement

Ikea sætter åbning af nyt varehus i Esbjerg på pause

Det svenske møbelhus Ikea har på ubestemt tid trukket stikket på et planlagt nyt varehus i Esbjerg. For et år siden meldte Ikea ud, at et 55.000m2 stort nyt varehus ville stå klar på Kjersing Ringvej i 2021, men det er nu sat på pause, og hvornår projektet genoptages er uklart.

"Vi var enormt glade for den varme modtagelse vores planer om at åbne et varehus i Esbjerg fik. Derfor er vi mindst lige så kede af at måtte sætte esbjergensernes tålmodighed lidt på prøve nu, hvor vi melder ud, at vi desværre ikke kan overholde den oprindelige tidsplan," udtaler Anders Lyhne Nordtorp, ekspansionschef hos Ikea Danmark i en pressemeddelelse.

Danskerne har ændret forbrugsmønstre, og globalt arbejder koncernen med at udvikle fremtidens varehus, lyder forklaringen.

"Vi kan se, at flere og flere danskere handler på nettet frem for i de fysiske butikker. Det er en udvikling, vi er nødt til at tage seriøst. Det er vores ambition at bygge nye varehuse, der sikrer, at vi møder vores kunders behov og giver dem den bedst mulige IKEA oplevelse i fremtiden. Derfor arbejder vi på at afklare, hvordan kundemødet skal være i fremtiden, og det har også indflydelse på vores planer i Esbjerg," forklarer Anders Lyhne Nordtorp videre i meddelelsen.

Ikea bruger i øjeblikket sine kræfter på at redefinere sine planer for et nyt varehus i København.

"Pausen i Esbjerg er en naturlig følge af, at vi også har måttet ændre tidsplanen i København," lyder det.

Andre læser også

DAGENS

E-AVIS

E-avis vignette
Dagens E-avis