ForsikringsBrief AdvisorBrief
KØB SENESTE NYT KURSER
Køb Abonnement

Ib Kunøe mister trecifret millionbeløb efter Atea-sag

Endnu er ingen dømt, men sagen om bestikkelse i og omkring Region Sjælland ser ud til allerede nu at have kostet aktionærerne hos it-leverandøren Atea dyrt.

Læs også: Ib Kunøe: Jeg har intet med den her sag at gøre
Siden sagen kom frem 9. juni er aktien i hvert fald faldet over 8 pct., og det har barberet over 800 mio. norske kroner af markedsværdien. Investorernes motiv for at sende aktien ned er uvist, men tendensen har i hvert fald været ganske tydelig de sidste ni dage (se grafik herunder).

Danske Ib Kunøe, der også er formand, er suverænt største aktionær med 25 pct. af aktierne, og dermed er hans Atea-formue alene dalet 203 mio. norske kroner, siden sagen kom frem.

Det svarer til 170 mio. kr.


Fakta om bestikkelsessagen
  • Politiet har sigtet 13 personer efter mistanke om bestikkelse i perioden 2007-2015 i forbindelse med uddeling af it-kontrakter i Region Sjælland, der selv har meldt sagen til politiet.
  • Ansatte fra regionen, Kriminalforsorgen, Rigspolitiet og it-firmaerne Atea og 3A-it blev anholdt, og foreløbig er seks varetægtsfængslet i fire uger.
  • It-virksomhederne har ifølge politiet sat 1 mio. kr. ind på en særskilt konto, som de offentligt ansatte har kunnet betjene sig af. Pengene er angiveligt blevet brugt på bl.a. private rejser og sponsorat til Nykøbing Falster Travbane.
  • Region Sjælland aflyste for nylig et udbud om køb af it-udstyr for 530-580 mio. kr., som 3A-it vandt tidligere i år.




Andre læser også

DAGENS

E-AVIS

E-avis vignette
Dagens E-avis