Jens Bjørn Andersen er et konkurrencemenneske og elsker at skabe resultater, både når han svømmer i havet og som topchef for en af verdens største transportselskaber, DSV Panalpina A/S.
Siden han blev topchef i 2008 er aktiekursen gået fra ca. 100 kr. til nu ca. 1200 kr., hvilket svarer til en samlet markedsværdi på mere end 270 mia. kr. for DSV Panalpina.
“Det er jo derfor, jeg går på arbejde. Det er for at skabe værdi til vores aktionærer, og jeg bliver da utrolig glad og stolt og rørt, når jeg møder mennesker, der siger, at på grund af udviklingen i DSV's aktiekurs kan de leve et liv, de ikke troede, de kunne leve; f.eks. gå lidt tidligere på pension, end de havde tænkt. Det er jo dér, man ser værdien af værdiskabelsen. Ikke at nogen, der allerede har en hel masse penge får endnu flere, men også at det gavner de private investorer – det er virkelig noget, der driver mig,” siger Jens Bjørn Andersen.
“Vi havde forfulgt Panalpina i mange år, uden at det rigtig var blevet til noget. Hvis sandheden skal frem, så var det nok en del mere end ti år
Jens Bjørn Andersen, topchef i DSV
En af årsagerne til værdiskabelsen er de milliardstore virksomhedsopkøb, som selskabet har foretaget. Blandt andet købet af amerikanske UTI Worldwide for 9 mia. kr. og senest købet af schweiziske Panalpina for 35 mia. kr.
“Vi havde forfulgt Panalpina i mange år, uden at det rigtig var blevet til noget. Hvis sandheden skal frem, så var det nok en del mere end ti år. Der var så noget aktionærutilfredshed. Panalpina havde en majoritetsaktionær, en fond, der måske var lidt konservativ. Pludselig fik vi lov til at møde dem, og det havde vi aldrig gjort tidligere. De gik fra at være endog meget skeptiske og mistroiske omkring DSV til faktisk at bifalde det, som vi kom med,” siger Jens Bjørn Andersen i dette tv-interview med Børsen, hvor han fortæller, hvordan det lykkedes at overbevise schweizerne.
“Vi mødte dem og sagde: Hør her, I har en forkert opfattelse af os. I tror, at vi er sådan nogle crazy vikinger, der kommer ind og ødelægger jeres selskab. Det er vi altså ikke,” fortæller Jens Bjørn Andersen om hans udtalelse under forhandlingerne.
“Det møde var utrolig vigtigt. Hvis ikke vi havde formået at overbevise denne her fond, så kunne vi også se, at de havde andre planer, som de nok havde forfulgt. Det er meget vigtigt ved en virksomhedshandel at sætte sig i ind, hvad der er vigtigt for modparten, ud over at have så mange penge som muligt. Det kan for eksempel være navnet, bestyrelsespladser, arbejdspladser – hele tiden sætte sig ind i modpartens rolle.”
Der er under forhandlingerne for milliarder også særligt nervepirrende øjeblikke.
“Det er, når man kommer til slutforhandlingerne i den sidste fase. Du ved ikke, om der er andre med. Der er en hel masse taktik, måske rådgiverne spiller højt spil. De siger hele tiden: nej, men hvis ikke her, så må vi jo ringe til “the chinese” eller nogle andre. Og vi sidder og tænker: Er der nogen “chinese”, eller er der ikke?” siger Jens Bjørn Andersen.
“Da vi købte Panalpina for 35 mia. kr. var det jo en af de største virksomhedshandler i Danmark, og så skal man lige være helt sikker. Det er jo lidt med rystende hånd, når man skriver under på kontrakten til sidst, så det er også lidt nervepirrende.”
Kom med ind bag forhandlingerne og opkøbsplanerne hos DSV Panalpina ved at klikke på tv-indslaget, og hør hvad der har formet Jens Bjørn Andersen som leder, hvorfor han ikke blev havbiolog, og hvordan han vil gøre en sort branche mere grøn.
