I sin tid som skibsreder var Eivind Kolding topchef for verdens største containerrederi Maersk Line og bestilte i den egenskab de største containerskibe, verden til dato havde set.
Nu er Eivind Kolding tilbage i en nøglerolle i transportbranchen som forholdsvis ny bestyrelsesformand for Nordic Transport Group, der går på børsen 9. oktober.
Men det er en helt anden slags transportbranche: NTG er – ligesom forbilledet DSV – et såkaldt "asset light"-selskab.
På jævnt dansk betyder det, at man arrangerer transport for kunder uden selv at have en stor, dyr og kompleks flåde af skibe, lastbiler eller fly. Dem booker man hos samarbejdspartnere i takt med, at kundernes transportordrer skal udføres.
Ingen betænkningstid
Denne nye type af storspeditører er derfor ofte naturligt store kunder hos netop de store containerrederier, vognmandsfirmaer eller fragtfly-selskaber. Eivind Kolding har stor tiltro til denne model, sagde han ved NTGs præsentation af børsprospekt og fremtidsplaner i hovedsædet hos Danske Bank – hvor han i øvrigt også har haft sin faste gang som topchef:
"Asset light er en super forretningsmodel, og derfor havde jeg ikke brug for betænkningstid, da jeg blev ringet op og spurgt, om jeg ville tage formandsposten i NTG," siger Eivind Kolding, der også oplyser, at han selv tegner aktier for to mio. kr. i forbindelse med børsdebuten.
Nordic Transport Group vil rejse 250 mio. kr. ved børsintroduktionen, der ifølge selskabet skal bruges til nye opkøb.
Hastig vækst
NTG har siden stiftelsen i 2011 haft en ganske hastig vækst og består nu af i alt 62 partner-datterselskaber, 28 startup-selskaber (typisk nye afdelingskontorer i andre lande) og 20 opkøbte virksomheder.
Reelt set kan opkøbene blive endnu større. Formanden siger, at med lånefinansiering kan NTG reelt have opkøbskrudt i størrelsesordenen en mia. kr. Det første opkøbsemne er allerede i kikkerten, men skal nu afvente, at børsprocessen kommer helt i mål i starten af oktober.
Ifølge direktør Mikkel Fruergaard kommer det ikke til at mangle emner. Alene i Europas vejtransportmarked er der samlet omsætning for 341 mia. euro, og 87 procent af denne aktivitet udføres af virksomheder udenfor branchens Top 20.
"Vi vil især gå efter at opbygge skala i de områder, hvor vi i forvejen er til stede, og i takt med, at vi får større og større kendthed og synlighed får vi også flere og flere henvendelser fra virksomheder, der er interesseret i at blive tilknyttet," siger Mikkel Fruergaard.
Bagvendt på børsen
NTG går på børsen på en lidt bagvendt måde, hvor man har opkøbt den tomme skal efter medikoselskabet Neurosearch, der stadig formelt har en børskode, man nu kan åbne op for efter fusion af de to selskaber.
Eivind Kolding erkender dog, at man ligeså godt kunne have gennemført en helt almindelig børsintroduktion.
"Man så det nok som en lettere vej på børsen, da beslutningen blev taget i sin tid. Men det har vist sig, at det er det egentlig ikke. Vi ser det her som en børsnotering på linje med alle andre," siger Eivind Kolding.