For 15 år siden toppede it-festen. Opvarmningen havde varet et par år, men taget til de sidste seks måneder. Da det var vildest, den 10. marts 2000, var der ikke én ledig centimeter tilbage på dansegulvet.
Det var den dag, hvor det teknologitunge, amerikanske Nasdaq-aktieindeks lukkede i sit højeste niveau nogensinde i kurs 5048,62. Mættet på forventningerne til internettets og informationsteknologiens evne til at revolutionere alle dele af virksomhedernes liv.
Det var dengang, hvor Jubii var federe end Google. Hvad enten du skulle have din egen personlige mail eller søge efter den billigste Nokia 3310-telefon.
Useriøst at tjene penge
Jubii blev stiftet af danske Martin Thorborg i 1995. Et par år efter kunne han så småt fornemme, at noget udviklede sig i en helt vild retning.
”På et tidspunkt havde vi nogle rigtig pæne mennesker fra Morgan Stanley, der inviterede sig selv på besøg på vores kontor og syntes, det kunne være interessant at sælge Jubii for os. De sad med et regneark åbent, hvor det bare handlede om, hvor mange sidevisninger, unikke besøgende osv., man havde. Og i deres regneark kom de så frem til, at vi kunne sælges for et eller andet eksorbitant stort beløb,” siger Thorborg.
”Men så spurgte de ind til vores burn-rate. Det skulle vi lige have forklaret. Det var, hvor mange penge vi tabte om måneden. 'Jamen altså, vi tjener penge,' svarede jeg, og så sluttede samtalen, og de pakkede pænt sammen og sagde tak for denne gang. Hvis vi ikke tabte penge, var vi simpelthen ikke interessante. Det viste, at vi ikke havde visioner nok, og så rejste de ellers hjem til London igen,” fortæller Martin Thorborg.
Star Trek i kælderen
Selskaber som Yahoo, Excite og France Telecom havde snøren ude efter Jubii, og også et svensk it-selskab ved navn Spray var langt i forhandlingerne med Martin Thorborg om at købe Jubii, fortæller han.
”Det var nogle svenske gutter, der havde bygget en masse op i Sverige. Meget af det var luftkasteller, kunne man så se bagefter. De havde fået så meget venturekapital, at de havde bygget en kopi af Star Trek Enterprise i deres kælder i Stockholm med slusedøre, der lydløst gik fra side til side og en biograf indrettet fuldstændig i Star Trek-mode. Alt var danske designermøbler; Ægget, Svanen, you name it, over det hele. De købte et helt hotel og boede midt i Stockholm. Der var eddermaneme dotcom, der ville noget,” siger Martin Thorborg.
Dotcom-krakket satte en stopper for svenskerne, og i stedet var det den amerikanske søgetjeneste Lycos, der i 2001 fik opkøbt Jubii for 100 mio. euro, men udbetalt i aktier, for ”man handlede ikke med kontanter, man handlede med aktier”.
Opturen frem til 2000 var dog ikke kun berigende for it-iværksætteren, men også medarbejderne i Jubii.
”Næsten dagligt kom en programmør ind og bad om lønforhøjelse, fordi de var blevet tilbudt nærmest det dobbelte på den anden side af gaden hos Yahoo eller Excite. Det var helt crazy,” husker Martin Thorborg.
Den store nedtur
It-festen varede dog ikke ved. Med ét blev lyset tændt, musikken slukket og baren lukket. Dotcom-boblen var brast. Jorden forsvandt under it-iværksættere og -firmaer, som var de blevet skubbet ud i det bratte fald fra Nasdaq-indeksets top den dag den 10. marts 2000.
Inden året var omme, var værdien af indekset halveret, og resten af verden væltede sammen med USA.
”Det, vi oplevede, var, at vi mistede 40 pct. af vores omsætning på én måned. Vi havde kampagner booket ind fra store amerikanske og danske selskaber, som bare ringede ind og aflyste. 'Jamen, vi har jo kontrakt.' 'Så sagsøg os. Vi er døde alligevel', lød det. Det var surrealistisk og fuldstændig panisk.”
”På det tidspunkt havde vi mere end 100 medarbejdere, og jeg kan stadig huske, at vi samlede dem nede i kælderen under Carlsberg-tårnet, hvor vi boede, og sagde: 'Kære venner, I ved godt, hvorfor vi er samlet her. I har selv læst avis, I kender salgstallene oppe fra salgsafdelingen. Nu giver vi det en måned, hvor vi ikke fyrer nogen, men i den måned skal vi vende forretningen, og kan vi ikke løfte omsætningen eller finde besparelser, så står vi og skal fyre 30 mand'. Så begyndte folk at græde. Det var virkelig hårdt og grimt,” fortæller Martin Thorborg.
"Det kan gå galt igen"
Jubii klarede skærene ved at rette sit fokus mod mindre virksomheder og sælge billigere løsninger end ”bannerkampagner til 400.000 kr.”, inden Lycos altså overtog søgetjenesten.
Siden da har Martin Thorborg startede flere virksomheder og har kunnet se it-branchen rejse sig frem til i dag. Sidste mandag lukkede Nasdaq Composite-indekset faktisk i det højeste niveau, siden dotcom-boblen brast, da det lukkede i kurs 5008.
Og serie-iværksætteren ser nogle af de samme tendenser i dag som dengang.
”Der er meget mere røv i bukserne i dag hos virksomheder som Amazon, Google og Ebay, der har indfriet de vildeste forventninger fra dotcoms tid. Men ikke alle har en forretningsmodel, der er i orden, og man spørger sig selv: Er Facebook virkelig en fantasilliard værd? Er Whatsapp virkelig en fantasilliard værd? Jeg håber bare, at når den korrektion kommer, at man besinder sig, så det ikke går ud over Google, Apple og Amazon, som rent faktisk tjener rigtig gode penge.”
”Personligt har jeg en væsentlig del af min lille formue i kontanter. Jeg skal ikke nyde noget af at tage samme nedtur en gang til. Det er jeg sgu blevet for gammel til,” slutter Martin Thorborg.

"Hvis vi ikke tabte penge, var vi simpelthen ikke interessante. Det viste, at vi ikke havde visioner nok"Martin Thorborg, stifter af Jubii

"Næsten dagligt kom en programmør ind og bedte om lønforhøjelse, fordi de var blevet tilbudt nærmest det dobbelte på den anden side af gaden hos Yahoo eller Excite" Martin Thorborg, stifter af Jubii
Dotcom-krakket satte en stopper for svenskerne, og i stedet var det den amerikanske søgetjeneste Lycos, der i 2001 fik opkøbt Jubii for 100 mio. euro, men udbetalt i aktier, for ”man handlede ikke med kontanter, man handlede med aktier”.
Opturen frem til 2000 var dog ikke kun berigende for it-iværksætteren, men også medarbejderne i Jubii.
”Næsten dagligt kom en programmør ind og bad om lønforhøjelse, fordi de var blevet tilbudt nærmest det dobbelte på den anden side af gaden hos Yahoo eller Excite. Det var helt crazy,” husker Martin Thorborg.
Den store nedtur
It-festen varede dog ikke ved. Med ét blev lyset tændt, musikken slukket og baren lukket. Dotcom-boblen var brast. Jorden forsvandt under it-iværksættere og -firmaer, som var de blevet skubbet ud i det bratte fald fra Nasdaq-indeksets top den dag den 10. marts 2000.
Inden året var omme, var værdien af indekset halveret, og resten af verden væltede sammen med USA.
”Det, vi oplevede, var, at vi mistede 40 pct. af vores omsætning på én måned. Vi havde kampagner booket ind fra store amerikanske og danske selskaber, som bare ringede ind og aflyste. 'Jamen, vi har jo kontrakt.' 'Så sagsøg os. Vi er døde alligevel', lød det. Det var surrealistisk og fuldstændig panisk.”
"Der er meget mere røv i bukserne i dag hos virksomheder som Amazon, Google og Ebay, der har indfriet de vildeste forventninger fra dotcoms tid"Martin Thorborg, stifter af Jubii