Camilla Westergaard er indbegrebet af det, som de danske rederier ønsker sig i fremtiden:
Flere unge kvinder, der vælger en karriere som søfarende.
Den 28-årige førstestyrmand hos Mærsk er ovenikøbet et af de sejere eksemplarer: Hun kan styre selv de største containerskibe – dem som kaldes for Triple E, og som med deres knap 400 meters længde og kapacitet på op imod 20.000 containere er en stor mundfuld for selv erfarne kaptajner og styrmænd.
“Jo, det er lidt sværere at parallelparkere sådan et skib end en familiebil,” griner hun.
“Det er lidt sværere at parallelparkere sådan et skib end en familiebil
Camilla Westergaard, førstestyrmand hos Mærsk
Hun startede allerede i 2013 som kadet og har nu været officer hos Mærsk i tre et halvt år. Hendes funktion som en del af broteamet på store containerskibe er at navigere og holde styr på en del af broens vigtige udstyr, heriblandt radio, gps og elektroniske søkort.
I havn er hun med til at overse lastning og losning, og hun har siden 11-års alderen vidst, at hun ville være kaptajn – som sin far.
“Jeg er opvokset i en sømandsfamilie. Min far har altid været i Søværnet, vi har rejst en del, og selvom jeg på et tidspunkt også troede, jeg skulle være arkæolog eller historiker eller endda frisør, så blev det altså skibe. Min far mente, at der var bedre karrieremuligheder civilt, så det blev Mærsk. Og det har jeg aldrig fortrudt,” siger hun.
Danske Rederier vedtog allerede i starten af 2020 et såkaldt charter – altså en slags brancheaftale – om, at de 92 medlemsrederiers topchefer skulle forpligte sig til at arbejde aktivt for at få flere kvinder i shipping.
Det skete på baggrund af tal, der ikke var imponerende: Andelen af kvinder i dansk shipping blev gjort op til at være 14 pct. af 24.400 medarbejdere. Men andelen af kvinder, der er egentlige søfarende – altså fraregnet ansatte på kontorer i land og ansatte i færgedrift – var mindre: blot 2 pct.
procent af de søfarende medarbejdere hos de danske rederier er kvinder
“Alt for lave tal,” lød dommen fra Danske Rederiers egen direktør Anne H. Steffensen. Men der er udsigt til bedring. I en helt ny meningsmåling blandt medlemsvirksomhedernes topledelser siger ni ud af ti, at de venter langt flere kvindelige søfarende ansatte.
“Vi er ikke så naive, at vi tror, at vi kan ændre kønsfordelingen til at være halvt af hver. Men mindre kan også gøre det. Vi ved fra forskning, at en mere ligelig fordeling af kvinder og mænd kan måles positivt på bundlinjen,” siger Anne H. Steffensen.
Der vil givetvis stadig være kvinder, der siger nej tak til en karriere på skib og sø, da det ofte medfører et mere uforudsigeligt arbejdsliv, end mange ønsker.
Camilla Westergaard vidste ikke i starten af december, om hun kom hjem til jul. Lige nu indgår hun i et team af besætninger, der er klar til at rykke ud med kort varsel, hvis en anden besætning rammes af coronasmitte. Hun har også prøvet at sidde fast på samme skib i et halvt år på grund af corona.
“Man lærer rigtig meget om mennesker og om at samarbejde med hvem som helst. Tingene skal jo bare fungere derude.”
I dag er hun også mentor for unge kvinder i starten af deres maritime karriere. Hvad er det bedste argument, efter hendes mening, for flere kvinder i søfart?
“Det, jeg hører fra mandlige kolleger, er, at når der er kvinder i besætningen, så ændrer stemningen sig til det positive. Folk taler pænere og gør mere ud af hygiejnen. Og kvinder er bedre til at snakke om svære ting. Det er ofte mig, besætningen kommer til med ting, der kan være svære at snakke om; hvis yngste datter er blevet gravid i utide eller lignende, som mænd ikke er så gode til at snakke om.”
