Én historie i USA er, hvordan Donald Trump og hans regering med argumenter om national sikkerhed og døde hvaler bremser havvindprojekter ud af det blå.
Men der findes også en anden historie.
Nemlig den om, hvordan magtfulde kræfter i USA allerede har satset så massivt på den grønne energi, at de står klar til at forsvare den, uanset hvad Trump siger og gør.
En hovedperson i den fortælling er Maura Healey, den demokratiske guvernør i delstaten Massachusetts, hvor hun repræsenterer over 7 mio. borgere.
Kort inden jul mærkede guvernøren Donald Trumps had til havvind helt tæt på, da den amerikanske regering udstedte en stop work-ordre, som bremsede fem havvindparker i USA. Det gjaldt også danske CIP’s Vineyard Wind, der skal levere strøm til mere end 400.000 borgere i Massachusetts.
I et interview med Børsen fortæller Maura Healey nu om forløbet bag linjerne, og hvorfor hendes delstat vil kæmpe for havvind – også fremadrettet.
FAKTA
Vineyard Wind
- Havvindprojektet Vineyard Wind er 95 pct. færdiggjort. Den oprindelige plan var, at projektet skulle nå helt i mål ved udgangen af marts 2026.
- Vineyard Wind skiller sig ud fra de andre havvindprojekter, der blev ramt af stop work-ordren, fordi det er længst med konstruktionen, og fordi det i flere måneder har produceret elektricitet til elnettet i delstaten Massachusetts.
- Selvom myndighederne beordrede byggearbejdet på projektet standset, gav de selskaberne lov til at fortsætte med at producere strøm fra de vindmøller, der allerede var sat i drift, fremgår det af retsdokumenter.
- Ifølge retsdokumenter kostede arbejdsstandsningen Vineyard Wind knap 2 mio. dollar, svarende til 12,5 mio. kr. i ekstraomkostninger og tabt omsætning om dagen.
Et dårligt træk
Maura Healey husker den første tanke, der gik igennem hendes hoved, da Trump i december endnu en gang bremsede en række havvindprojekter – herunder CIP og Ørsteds.
“Jeg tænkte, at det var godt nok et dårligt træk. Det, han reelt gjorde med arbejdsstandsningen, var at få folk fyret og bremse energiforsyningen til borgerne i Massachusetts,” siger den magtfulde guvernør.
Det kom ikke ligefrem som et chok for Maura Healey, da Trump-regeringen sagde, at Vineyard Wind, som både CIP og amerikanske Avangrid står bag, skulle stoppes på grund af “nationale sikkerhedsrisici”. Også selvom havvindparken allerede stod 95 pct. klar og delvist var i drift.
“Jeg var faktisk ikke overrasket. Præsidenten har gjort det klart, hvordan han har det med havvind,” siger hun.
Sidste år udstedte Trump-regeringen flere stop work-ordrer til havvindprojekter i USA – herunder Ørsteds Revolution Wind, der skal levere strøm til delstaterne Rhode Island og Connecticut. Ørsted gik rettens gang og fik lov til at genstarte projektet.
Lige indtil Donald Trump altså igen i december satte en stopper for byggeriet.
Alle fem havvindparker har sagsøgt Trump-administrationen. Og alle fem projekter har fået lov til at genoptage arbejdet midlertidigt, mens hovedsøgsmålet om at ophæve regeringens ordre permanent behandles.
Det gælder – til Maura Healeys store lettelse – også Vineyard Wind.
En distriktsdommer i Massachusetts mente ikke, at den amerikanske regering havde givet en tilstrækkelig forklaring på, hvorfor det skulle være en trussel mod USA’s nationale sikkerhed at færdigbygge en allerede idriftsat havvindpark.
Opdigtede argumenter
Trumps bevæggrunde er for Maura Healey fortsat et mysterium.
Hun mener ikke, der findes et logisk argument for præsidentens angreb på havvind.
“Det giver ikke mening i forhold til job. Det giver ikke mening i forhold til forsyning af energi. Det giver heller ikke mening i forhold til økonomisk konkurrenceevne,” siger guvernøren.
Maura Healey køber – ligesom dommeren – ikke påstanden om, at USA’s nationale sikkerhed skulle være på spil.
“Det er et fuldstændig opdigtet argument, som de bruger til at retfærdiggøre deres handlinger. Det er til grin,” siger hun.
Kan det ikke være, at den amerikanske regeringen ved noget, som du ikke gør?
“Jeg ved ikke, hvad det skulle være. Havvind har været i drift rundt om i verden i en årrække, og området er grundigt undersøgt og veldokumenteret. Så jeg ser bare det her argument som endnu et forsøg fra Trump-administrationens side på at kvæle havvindindustrien og give mere forretning til olieselskaber,” siger Maura Healey.
Hun spekulerer i, at Trump lader sig styre af sit tætte forhold til den fossile branche.
Under valgkampen i 2024 donerede olieselskaber millioner af dollar til præsidentens kampagne, og Trump gik til valg på “drill, baby, drill” og bedre vilkår for den fossile industri.
Maura Healey fremhæver også rygtet om, at præsidentens modstand mod havvind i virkeligheden har rod i en golfbane i Skotland.
Historien er, kort fortalt, at Trumps planer om at bygge “verdens bedste” golfbane i Skotland blev spoleret, ifølge præsidenten selv, da der blev bygget 11 vindturbiner ud for den kyst, hvor golfbanen ligger.
Donald Trump kaldte dem “de grimmeste vindmøller nogensinde”, sagsøgte Skotlands regering og tabte.
Danske virksomheder er afgørende
Lige meget hvad den rigtige forklaring er, så ændrer præsidentens beslutninger ikke på Maura Healeys engagement i at få grøn energi til Massachusetts, understreger hun.
“Vi kommer til at fortsætte med at investere i havvind,” siger guvernøren og peger på, at delstaten bl.a. allerede har investeret millioner af dollar i havne for at støtte industrien og åbnet et testcenter for vindmøllevinger.
Ifølge guvernøren er havvind den eneste mulighed for også i fremtiden at forsyne delstaten med energi, der er til at betale.
Og her mener hun, at Danmark spiller en afgørende rolle.
“Vores partnerskab med særligt Danmark og danske virksomheder er helt afgørende for, at vi kan imødekomme den efterspørgsel,” siger guvernøren, som i sidste uge underskrev en rammeaftale om et tættere samarbejde med Danmark på blandt andet grøn omstilling.
“Danske virksomheder skal vide, at de kan regne med Massachusetts, lige meget hvad der sker i den føderale regering. Vi er her om to år, om ti år og om 20 år. Og vi er open for business,” sagde Maura Healey i den forbindelse til Børsen.
