Det er efterhånden blevet gentaget så mange gange, at det er blevet en kliché: SAS er flyindustriens svar på en humlebi, der ikke burde kunne flyve, men som alligevel formår at holde sig på vingerne.Meget taler ellers for, at det svensk-danske flyselskab for længst burde have ophørt med at eksistere i en industri, der er udfordret af alt for mange fly i luften, omkostningspres, ustabile brændstofpriser og en nedadgående prisspiral, der har gjort det muligt for passagerer at rejse på tværs af Europa for billige penge.