Creativ Company, der med kapitalfonden Capidea som hovedaktionær sælger papir, farver, garn og andet til kreativ udfoldelse har under coronakrisen tabt 30 pct. af sin omsætning. Det skyldes, at storkunder som skoler og institutioner er lukkede, samtidig med, at mange private ikke kommer i de fysiske butikker.
pct. af sit salg har Creativ Company tabt, fordi skoler og institutioner er lukkede
“Forældre vil gerne aktivere børnene med positive og kreative tiltag, der ikke involverer en ipad. Uden coronakrise ville en stor del af skolebørnene være kreative med vores varer i deres skole eller SFO. Privatkunderne kompenserer nu ved at købe kreative materialer til brug derhjemme. Der er tendens til, at forældrene køber varer, hvor børnene kan aktivere sig selv, f.eks. materialesæt i færdige pakker,” siger adm. direktør Kasper Eis, der som hjemmearbejdende adm. direktør med to børn og hundehvalp synes det lyder bekendt.
“2019-tal er ikke offentliggjort endnu, men året før omsatte Creativ Company med domicil i Holstebro for 314 mio. kr. – efter 15 pct. vækst to år i træk. Selskabet sælger kreative materialer i 40 lande og har selskaber i ni europæiske lande. For to år siden købte Creativ, som i forvejen havde danske detailbutikker, Finlands største hobbykæde, Sinelly.Der er tendens til, at forældrene køber varer, hvor børnene kan aktivere sig selv
Kasper Eis, adm. direktør, Creativ Company
Kasper Eis oplyser, at bortfaldet af institutionssalget og mindre trafik i detailhandelen ikke opvejes af hjemmearbejdende forældres øgede indkøb online og et øget salg til supermarkeder. Men det mindsker omsætningsnedgangen og styrker onlineforretningen, som han er overbevist om bliver endnu mere vigtig fremtidig.
Selskabet har allerede før corona øget sit fokus på online, bl.a. ved i fjor at købe en stor fransk onlineforretning, Creavea.
“Vi er i den nuværende situation glad for, at vi har flere afsætningskanaler,” fastslår direktøren.
Midt i coronakrisen udvider Creativ Company med et nyt forretningsområde, legetøj.
Det sker ved overtagelse af 51 pct. af Ann Riemers og Jane Vestergaards Legeakademiet i Hørsholm. Firmaet med ti ansatte omsætter for 40 mio. kr. og mere end fordoblede i 2019 sit nettoresultat til 2 mio. kr.
“De to ejere ønsker at udvide til markeder i Europa, hvor vi allerede arbejder, så deres vækststrategi passer fint til os,” siger Kasper Eis.
Creativ Company kommer efter opkøbet op på 330 ansatte, hvoraf små 200 arbejder i Holstebro.