H.N. Andersen (1852-1937) skabte Danmarks største virksomhed på under 20 år.
Det var en imponerende præstation, men hvordan gjorde han det? Det er velkendt, at han etablerede Østasiatisk Kompagni i 1897, og at han gjorde det til en succes, men hvad kan vi lære af ham?
H.N. Andersen havde en idé, som han skrev ned i en forretningsplan, før han skulle i gang med at finde investorer.
H.N. Andersen kaldte sin idé for “vekselvirkning”. Han havde fra sit ophold i Thailand fået idéen til at lave det, som man i dag vil kalde en vertikal integration. Eller måske et økosystem eller en platform. Han ville etablere en såkaldt ring med egen produktion, egne skibe og egen handel.
Erhvervshistoriker Martin Jes Iversen, CBS, har som et eksempel på en sådan vekselvirkning nævnt dette: Fældning af teaktræ i junglen, som transporteres på floderne til savværk og sejles til aftagere i Europa, hvor det sælges. Alt sammen i ØK's eget regi.
Martin Jes Iversen siger i en særudgave af Børsens podcast “Topchefernes strategi”:
“Ambitionen var, at hvis sådan en ring fungerede efter hensigten, så ville den kunne slå markedet. Den havde yderligere den fordel, at den var skalerbar. Hvorfor begrænse sig til trævarer? Hvorfor begrænse sig til Siam? Hvorfor begrænse sig til søtransport? Og det var det, der skete. ØK udviklede sig i alle mulige retninger, men med afsæt i en bagvedliggende logik.”
H.N. Andersen havde ikke kun en kommerciel idé, han havde også en patriotisk vision.
Fra sine år i Bangkok havde han set Singapores attraktive placering i Malaccastrædet. Han så en mulighed for at skabe en tilsvarende stærk position for København i verdenshandelen.
Det var en ambitiøs vision, men han var heldig: Han ramte tidsånden.
Martin Jes Iversen forklarer, at H.N. Andersen var kommet hjem fra Østen til en by i opbrud. København havde haft den store industriudstilling i 1888, og tidsånden var til at gribe de nye muligheder i en åben verden.
I første omgang sagde Privatbankens direktør C.F. Tietgen nej til at finansiere projektet, men Landmandsbankens direktør Isak Glückstadt sagde ja, fordi han så en mulighed for at få aktivitet i den nye Københavns Frihavn.
H.N. Andersen lykkedes på den måde med at udføre det kunststykke, som mange topchefer forsøger i nutiden: At kombinere en kommerciel idé med et overordnet formål. ØK blev en slags merkantilt udenrigsministerium.
Det holdt indtil 1934, hvor ØK kom i krise, men lykkedes med at genopfinde sig selv. Den historie er næsten glemt, men vi kommer til den om ti dage her i julekalenderen.
PS: Niels Lundes podcast med Martin Jes Iversen er på borsen.dk/podcast og i din podcast-app.
