Historisk kollaps i OW Bunker rulles nu op i milliardsag
Efter ti års tilløb forsøger konkursbo med domstolenes hjælp at hive 1,2 mia. kr. ud af de ansvarlige for det nordjyske oliehandelsfirma OW Bunkers konkurs
24. feb. 2025 KL. 07.10
Gem til senere
Juridiske processkrifter er normalt renset for følelsesmæssige udbrud, men sagen om det nordjyske oliehandelsfirma OW Bunker er langtfra normal. Selskabet gik i november 2014 konkurs efter kun at have været børsnoteret i otte måneder og efterlod en stribe banker og flere tusinde aktionærer med et milliardtab. Der mangler således stadig mellem 5-21,5 mia. kr. i konkursboet. Direktøren i datterselskabet i Singapore, Lars Møller, fik desuden fem år bag tremmer for at have givet en gigantisk kredit til en problemkunde og skjult det for resten af ledelsen hjemme i Nørresundby.