Opkøbsregler har været med til at fremskynde salgsprocessen af Hiper til TDC. Sådan lyder det fra Hiper-direktør Stig Myken.
Selskabet er netop blevet solgt til telekoncernen, fordi den overordnede ambition er at vokse endnu mere, end man ville kunne uden ekstra finansiel styrke, forklarer direktøren.
Men at det er sket netop nu, kan også hænge sammen med, at fusioner eller opkøb skal godkendes af konkurrencemyndighederne, hvis mindst to af de deltagende virksomheder "hver især har en årlig omsætning i Danmark på mindst 100 mio. kr.," fremgår det hos Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen.
Og netop det magiske tal 100 mio. kroner forventer man fra ledelsens side i Hiper at komme op over i 2018.
I selskabets seneste årsregnskab skriver ledelsen, at de forventer, at "omsætningen bliver et pænt stykke over de 100 mio. kroner i 2018".
Jeres forventning er at lande på over 100 mio. kroner i omsætning i år – er det derfor, I har henvendt jer til TDC nu, for at det ikke behøvede at gå igennem en større godkendelsesproces?
"Det siger sig selv, hvis man ser på nogle af de andre sager, som konkurrencemyndighederne har været inde over, så er der et element af procesrisiko over det, hvis man skal igennem det. Men det har ikke været afgørende, men det er da klart, at det godt kan være, at det har været med til at fremskynde beslutningshastigheden rundt omkring," siger han.
Så det har været med i overvejelserne?
"Alt er jo med i overvejelserne. Det vigtigste for os har været det massive tektoniske pladeskifte, som er sket i industrien i år, som ingen af os havde forudset. Jeg har været 20 år i branchen, og nu sker det pludselig, så det er lige så meget et spørgsmål om at sikre os en rolle i markedet og en finansiel styrke – det har været det afgørende."
Har været en kort proces
Han ønsker ikke at oplyse, hvornår Hiper henvendte sig til TDC, men siger, at det har været en kort proces:
"Det er ikke en lang proces, vi har været igennem. Der har været en hurtig forståelse af, at der lå et godt strategisk fit."
Han fremhæver, at man hos Hiper ser det som en mulighed for at tage den nuværende forretning til et nyt niveau.
"Vi har drevet virksomhed i tre år og skabt en virksomhed med en god leverancefunktion, glade kunder, og vi tjener penge – også nok til at kunne blive ved at vokse, som vi gør i dag. Men i bestyrelsen har vi en ide om, at vi vil være større – det kræver finansiel styrke, og det er baggrunden for salget," siger Stig Myken.
Ledelsen bliver i selskabet og fortsætter arbejdet som hidtil, ligesom navnet Hiper også kører videre, som man har set med Fullrate og Telmore, der også hører under TDC.
Hiper skal være rollemodel
Ifølge Jaap Postma, koncernchef i TDC's kundevendte forretning Opco, er der to hovedårsager til, at man i TDC-regi har villet have Hiper ombord.
"Hiper har positioneret sig utroligt godt som leverandør af højhastighedsbredbånd, så de passer meget godt ind i vores store ambitioner. De har på kort tid opbygget en state of the art serviceudbyder, og med den erfaring kan de være en rollemodel for Opco fremadrettet," siger han.
Ifølge direktøren er der ikke flere opkøb planlagt for nuværende.
"Men vi fortsætter med at investere i Opco. Det er en rejse, der er undervejs, den rejse er ikke slut," siger han.
Opco er den del af TDC, som Hiper bliver en del af. Udover Hiper tæller dette forretningsben også teleselskabets øvrige serviceleverandører, blandt andre Yousee,Telmore og Fullrate.
Analytiker: Typisk TDC-formel
Ifølge Morten Imsgard, der er senioranalytiker i Sydbank, er det ingen overraskelse, at TDC vælger at købe Hiper. Morten Imsgard har i flere år fulgt TDC som tidligere børsnoteret selskab.
"Hiper tjener stadig ikke penge og er derfor heller ikke er et super stort selskab endnu, så TDC kan købe det uden konkurrencemyndighedernes indblanding," siger senioranalytikeren, der samtidigt peger på, at det er en formel, der er "typisk for TDC."
"Det gælder om at få slugt de her selskaber, inden man skal have myndighederne ind over, for venter man til de er så store, at konkurrencemyndighederne skal kigge på dem, får de næppe lov at købe dem. Og så kan de ende som et langt større problem for TDC," siger han.
Flere huller i markedet kan opstå
TDC købte i 2017 det konkurrerende teleselskab Plenti, som Peter Mægbæk og iværksætteren Morten Strunge stod bag.
"Plenti og Hiper er de to, der i de seneste år har lavet mest ravage for TDC, så de var de mest oplagte at sluge," siger Morten Imsgard.
Stig Myken har tidligere opbygget konkurrerende virksomhed til TDC i form af Fullrate, som telegiganten efterfølgende opkøbte, og Morten Imsgard mener da også, at det vil kunne ske igen.
"Det er teleiværskættere, der er dygtige til at se de nicher i markedet, som de store ikke koncentrerer sig om. Hiper opstod på baggrund af den hårde konkurrence om mobiltelefoni i Danmark, hvor TDC koncentrerede sig om den del og ikke bredbåndsmarkedet i samme grad. På den baggrund blev Hiper født – det er de her teleiværksættere så gode til. Så man kan godt forestille sig, at der vil opstå flere huller i telemarkedet. Det synes at være en naturlig del af teleindustrien," siger han.
Hverken Hiper eller TDC ønsker at oplyse prisen, men da en lignende handel skete med Fullrate i 2009, lød prisen på omkring 400 mio. kr. for cirka 80.000 kunder.