Amerikanske Coatue Management, der er ejet af en belgisk-født milliardær, står for næsten en tredjedel af gevinsten, efter at ti hedgefonde gennem to år har tjent milliarder på Pandora-aktiens fald.
Coatue Management er formentlig ukendt for de fleste, men spørger man på Wall Street, vil hedgefonden, og dens stifter og ejer, 50-årige Philippe Laffont, givetvis få klokkerne til at ringe.
Philippe Laffont er lige nu nr. 11 på Forbes’ liste over de bedst tjenende hedgefond-bosser i 2018.
Coatue er en af ti hedgefonde, som gennem 2017 og 2018 belejrede Pandora-aktien ved at shorte aktien – det vil sige, fondene spekulerede i, at Pandoras aktie var prissat for højt, og der derfor var penge i, at aktiekursen ville falde.
Fondenes magt og konsekvensen for en virksomhed, som belejres af spekulanter, kan diskuteres.
Men 9. august fik topchef Anders Colding Friis som bekendt en fyreseddel fra Pandora, hvilket fik Jyske Banks Pandora-analytiker Janne Vincent Kjær til at opsummere situationen sådan her:
”Der er i kølvandet på de mange skuffelser, som Pandora har leveret, blevet opbygget en mistillid til ledelsen i markedet,” sagde hun ifølge Ritzau.
Sådan virker shortselling
Shortselling fungerer ved, at f.eks. en hedgefond låner en aktie, i det her tilfælde Pandoras, betaler et gebyr og sælger derefter aktien i markedet.
Hvis aktien derefter falder, kan hedgefonden købe aktien billigere tilbage, og til slut levere den til sin ejermand og score differencen.
En opgørelse fra Finanstilsynet mandag viste, at Pandora er landets tredjemest shortede aktie.
Det har selskabet været gennem lang tid, men lige nu er der tegn på, at presset letter. I juni var det 10 pct. af Pandoras aktiekapital, som var shortet, men det tal er i august faldet til 6 pct.
”Det er udtryk for, at mange hedgefonde har tjent på de kursfald, der har været, og nu lukker de shortpositioner, de har ude. Altså tager stikket hjem og siger; Spørgsmålet er, hvor meget mere, der kommer,” sagde Sydbanks Søren Løntoft Hansen til Børsen mandag.
Alene i år er Pandora faldet ca. 40 pct., og set over perioden på to år ville den samlede gevinst for de ti hedgefonde, som primært er amerikanske, lyde på knap 3,1 mia. kr., hvis de afsluttede deres positioner tirsdag 11. september.
Det viser beregninger fra Børsen Fakta.
Coatue Management, som begyndte at shorte Pandora i februar 2017, ville på den baggrund have tjent 970 mio. kr. – hvis fonden teoretisk set afsluttede sit engagement i aktien.
Mandag blev det klart, at Coatue har reduceret sin shortposition i Pandora til 0,98 pct. af aktiekapitalen fra 1,13 pct. måneden før.
Da Coatues interesse for Pandora var højest, i november 2017, var fonden helt oppe og shorte 2,83 pct. af Pandoras aktiekapital.
Specialist i teknologiaktier
Selskabet har dog ingen lyst til at fortælle, hvad der gjorde, at Coatue fik øjnene op for Pandora.
”Angående din henvendelse om Pandora. Coatue har ingen kommentar,” lyder det kortfattet i en mail til Børsen.
Coatue Management, der er stiftet i 1999 af belgiskfødte Philippe Laffont, har trods interessen for Pandora typisk mest øje for tech-aktier, hvoraf Facebook er den mest kendte.
Han er oprindeligt uddannet på USA’s fineste tekniske universitet, MIT, Massachusetts Institute of Technology, og var derfra ansat i tre år i McKinsey, men han har f.eks. forgæves forsøgt at blive ansat i Apple, har han fortalt i et video-interview med mediet Onewire.
Selv efter en årrække i USA taler Philippe Laffont stadig i dag med en accent, som afslører hans oprindelse i Belgien.
Philippe Laffont er spansk gift, men da hustruen ikke ville bo i USA, tog han derefter et år til Spanien, hvor de boede hos svigerforældrene. Her havde Phillippe Laffont efter eget udsagn ikke større held som kælderspekulant - selv om det var i den periode, hvor han begyndte at læse finansavisen International Herald Tribune, mens han kiggede på aktier.
Så efter et år flyttede familien tilbage til USA.
Gennembruddet som investor kom, da Laffont fra 1996 til 1999 fik job hos den legendariske amerikanske hedgefond Tiger Management.
Det var her, han lagde kimen til Coatue Management, som i dag holder til på 25. etage i en kontorbygning syd for Central Park i New York.
Vi havde heldet
Da Phillippe Laffont sammen med sin bror Thomas Laffont - der i dag er direktør i Coatue - begyndte at interessere sig for investeringer, og Coatue begyndte at tage form, lå det amerikanske Nasdaq-indeks i 4000, har Philippe Laffont fortalt i et interview. Det var i perioden 1999-2000.
Kort efter steg Nasdaq til indeks 5000 – blot for at blive ramt af it-krakket og falde til indeks 1300 i 2003, hvilket er et fald på 80 pct.
Philippe Laffont har grinende fortalt, at hvis markedet var gået ned tre år i træk, da Coatue startede, ville han helt sikkert have givet op og givet sig til noget andet end at investere.
”Men vi havde heldet. Og så havde vi noget andet: Passionen. Og ihærdigheden,” siger han i et interview med Onewire, hvor han fortæller om baggrunden for sin succes.
Trods markedet har skvulpet har Coatue Management overlevet på fremragende vis, og Philippe Laffonts bror Thomas Laffont har i et interview givet udtryk for, at det skyldes en sejhed, der kommer af, at selskabet har gennemlevet to hundredårs-kriser i form af dot.com-krisen i starten af nullerne og senere finanskrisen, som ramte i 2008.
Ifølge Forbes er Philippe Laffont i dag god for 1,4 mia. dollar, hvilket svarer til knap 9 mia. danske kr.
Coatue Management har ifølge Forbes godt 100 mia. kr. under forvaltning. Over de seneste ti år har Coatues største fond genereret et årligt gennemsnitligt afkast på 10 pct.
"AI er største trend siden internettet"
I en portrætartikel fra maj citerer Forbes Philippe Laffont for at have følgende investeringsfokus:
”Jeg tror grundlæggende på, at man i enhver portefølje skal spørge sig selv, hvad der bliver relevant om 5-10 år.”
I samme artikel lægger han vægt på, at teknologi dybest set forandrer sig væk fra at være software og andet obskurt til at være overalt. Teknologi er kernen i hans investeringer:
”Det kommer allevegne, det er fremtiden for biler og for transport og alle sektorer.”
Ifølge Forbes har Philippe Laffont da også en politik om, at AI – artificial intelligence, som er kunstig intelligens i computere – skal udgøre mindst 20 pct. af hans portefølje.
”Det (AI, red.) er den absolut mest interessante og største trend siden internettet,” fortalte han angiveligt på en konference i Las Vegas i maj.
Pandora blot en af mange
Tilbage til Pandora og det danske aktiemarked.
I april offentliggjorde Finanstilsynet et notat om shortsellings omfang i Danmark.
”Værdien af korte positioner i danske børsnoterede aktier var i starten af 2018 ca. 25 mia. kr., svarende til ca. 1 pct. af den samlede værdi af det danske noterede aktiemarked,” står der i notatet.
Groft sagt har fænomenet været stærkt stigende siden 2013. Primært er det store selskaber, altså C25-selskaberne, som shortes, skriver Finanstilsynet. I de senere år er det især medicinalaktier, som er blevet shortet af investerorne.
Hos Pandora vil man ikke udtale sig om konsekvensen eller virksomhedens erfaringer med at have været belejret af spekulanter i en lang periode.
”Sorry, det kan vi ikke kommentere på,” skriver pressechef Johan Melchior i en kort sms.
Coatue Management er formentlig ukendt for de fleste, men spørger man på Wall Street, vil hedgefonden, og dens stifter og ejer, 50-årige Philippe Laffont, givetvis få klokkerne til at ringe.
Philippe Laffont er lige nu nr. 11 på Forbes’ liste over de bedst tjenende hedgefond-bosser i 2018.
Coatue er en af ti hedgefonde, som gennem 2017 og 2018 belejrede Pandora-aktien ved at shorte aktien – det vil sige, fondene spekulerede i, at Pandoras aktie var prissat for højt, og der derfor var penge i, at aktiekursen ville falde.
Fondenes magt og konsekvensen for en virksomhed, som belejres af spekulanter, kan diskuteres.
Men 9. august fik topchef Anders Colding Friis som bekendt en fyreseddel fra Pandora, hvilket fik Jyske Banks Pandora-analytiker Janne Vincent Kjær til at opsummere situationen sådan her:
”Der er i kølvandet på de mange skuffelser, som Pandora har leveret, blevet opbygget en mistillid til ledelsen i markedet,” sagde hun ifølge Ritzau.
Sådan virker shortselling
Shortselling fungerer ved, at f.eks. en hedgefond låner en aktie, i det her tilfælde Pandoras, betaler et gebyr og sælger derefter aktien i markedet.
Hvis aktien derefter falder, kan hedgefonden købe aktien billigere tilbage, og til slut levere den til sin ejermand og score differencen.
En opgørelse fra Finanstilsynet mandag viste, at Pandora er landets tredjemest shortede aktie.
Det har selskabet været gennem lang tid, men lige nu er der tegn på, at presset letter. I juni var det 10 pct. af Pandoras aktiekapital, som var shortet, men det tal er i august faldet til 6 pct.
”Det er udtryk for, at mange hedgefonde har tjent på de kursfald, der har været, og nu lukker de shortpositioner, de har ude. Altså tager stikket hjem og siger; Spørgsmålet er, hvor meget mere, der kommer,” sagde Sydbanks Søren Løntoft Hansen til Børsen mandag.
Alene i år er Pandora faldet ca. 40 pct., og set over perioden på to år ville den samlede gevinst for de ti hedgefonde, som primært er amerikanske, lyde på knap 3,1 mia. kr., hvis de afsluttede deres positioner tirsdag 11. september.
Det viser beregninger fra Børsen Fakta.
Coatue Management, som begyndte at shorte Pandora i februar 2017, ville på den baggrund have tjent 970 mio. kr. – hvis fonden teoretisk set afsluttede sit engagement i aktien.
Mandag blev det klart, at Coatue har reduceret sin shortposition i Pandora til 0,98 pct. af aktiekapitalen fra 1,13 pct. måneden før.
Da Coatues interesse for Pandora var højest, i november 2017, var fonden helt oppe og shorte 2,83 pct. af Pandoras aktiekapital.
Specialist i teknologiaktier
Selskabet har dog ingen lyst til at fortælle, hvad der gjorde, at Coatue fik øjnene op for Pandora.
”Angående din henvendelse om Pandora. Coatue har ingen kommentar,” lyder det kortfattet i en mail til Børsen.
Coatue Management, der er stiftet i 1999 af belgiskfødte Philippe Laffont, har trods interessen for Pandora typisk mest øje for tech-aktier, hvoraf Facebook er den mest kendte.
Han er oprindeligt uddannet på USA’s fineste tekniske universitet, MIT, Massachusetts Institute of Technology, og var derfra ansat i tre år i McKinsey, men han har f.eks. forgæves forsøgt at blive ansat i Apple, har han fortalt i et video-interview med mediet Onewire.
Selv efter en årrække i USA taler Philippe Laffont stadig i dag med en accent, som afslører hans oprindelse i Belgien.
Philippe Laffont er spansk gift, men da hustruen ikke ville bo i USA, tog han derefter et år til Spanien, hvor de boede hos svigerforældrene. Her havde Phillippe Laffont efter eget udsagn ikke større held som kælderspekulant - selv om det var i den periode, hvor han begyndte at læse finansavisen International Herald Tribune, mens han kiggede på aktier.
Så efter et år flyttede familien tilbage til USA.
Gennembruddet som investor kom, da Laffont fra 1996 til 1999 fik job hos den legendariske amerikanske hedgefond Tiger Management.
Det var her, han lagde kimen til Coatue Management, som i dag holder til på 25. etage i en kontorbygning syd for Central Park i New York.
Vi havde heldet
Da Phillippe Laffont sammen med sin bror Thomas Laffont - der i dag er direktør i Coatue - begyndte at interessere sig for investeringer, og Coatue begyndte at tage form, lå det amerikanske Nasdaq-indeks i 4000, har Philippe Laffont fortalt i et interview. Det var i perioden 1999-2000.
Kort efter steg Nasdaq til indeks 5000 – blot for at blive ramt af it-krakket og falde til indeks 1300 i 2003, hvilket er et fald på 80 pct.
Philippe Laffont har grinende fortalt, at hvis markedet var gået ned tre år i træk, da Coatue startede, ville han helt sikkert have givet op og givet sig til noget andet end at investere.
”Men vi havde heldet. Og så havde vi noget andet: Passionen. Og ihærdigheden,” siger han i et interview med Onewire, hvor han fortæller om baggrunden for sin succes.
Trods markedet har skvulpet har Coatue Management overlevet på fremragende vis, og Philippe Laffonts bror Thomas Laffont har i et interview givet udtryk for, at det skyldes en sejhed, der kommer af, at selskabet har gennemlevet to hundredårs-kriser i form af dot.com-krisen i starten af nullerne og senere finanskrisen, som ramte i 2008.
Ifølge Forbes er Philippe Laffont i dag god for 1,4 mia. dollar, hvilket svarer til knap 9 mia. danske kr.
Coatue Management har ifølge Forbes godt 100 mia. kr. under forvaltning. Over de seneste ti år har Coatues største fond genereret et årligt gennemsnitligt afkast på 10 pct.
"AI er største trend siden internettet"
I en portrætartikel fra maj citerer Forbes Philippe Laffont for at have følgende investeringsfokus:
”Jeg tror grundlæggende på, at man i enhver portefølje skal spørge sig selv, hvad der bliver relevant om 5-10 år.”
I samme artikel lægger han vægt på, at teknologi dybest set forandrer sig væk fra at være software og andet obskurt til at være overalt. Teknologi er kernen i hans investeringer:
”Det kommer allevegne, det er fremtiden for biler og for transport og alle sektorer.”
Ifølge Forbes har Philippe Laffont da også en politik om, at AI – artificial intelligence, som er kunstig intelligens i computere – skal udgøre mindst 20 pct. af hans portefølje.
”Det (AI, red.) er den absolut mest interessante og største trend siden internettet,” fortalte han angiveligt på en konference i Las Vegas i maj.
Pandora blot en af mange
Tilbage til Pandora og det danske aktiemarked.
I april offentliggjorde Finanstilsynet et notat om shortsellings omfang i Danmark.
”Værdien af korte positioner i danske børsnoterede aktier var i starten af 2018 ca. 25 mia. kr., svarende til ca. 1 pct. af den samlede værdi af det danske noterede aktiemarked,” står der i notatet.
Groft sagt har fænomenet været stærkt stigende siden 2013. Primært er det store selskaber, altså C25-selskaberne, som shortes, skriver Finanstilsynet. I de senere år er det især medicinalaktier, som er blevet shortet af investerorne.
Hos Pandora vil man ikke udtale sig om konsekvensen eller virksomhedens erfaringer med at have været belejret af spekulanter i en lang periode.
”Sorry, det kan vi ikke kommentere på,” skriver pressechef Johan Melchior i en kort sms.
