I foråret 2014, hvor kun en brøkdel af udbytteskandalens 12,7 mia. kr. var strømmet ud af den danske statskasse, modtog advokatfirmaet Bech-Bruun en syvsiders præsentation af, hvordan kunder i tyske North Channel Bank ville foretage handler, der udløste refusioner af dansk udbytteskat.
Bech-Bruun siger, at de blev enige med den tyske kunde om at lægge en anden faktuel beskrivelse af handlerne til grund for deres vurdering af, om banken burde kunne ifalde et erstatningsretligt eller strafferetligt ansvar for at agere depotbank for kunderne bag transaktionerne.
I dag har North Channel Bank erkendt at have medvirket til svindel ved at lægge bank til transaktionerne, som foregik på denne måde:
Kort inden udbyttedagen sælger en af kunderne i den tyske bank (Z) aktier til en anden af bankens kunder (X). Kunde X er en amerikansk pensionsplan, som har ret til refusion af dansk udbytteskat.
Aktierne skal først leveres efter udbyttedagen, men da kunde X har købt aktien inden udbyttedagen, har denne ret til udbyttet og refusion af udbytteskatten.
Kunde X har dog ingen risiko på aktien, da risikoen afdækkes med en såkaldt forward-kontrakt. Kunde Z har indgået en tilsvarende kontrakt, så i realiteten er det stadig Kunde Z, der sidder med aktierisikoen.
Efter udbyttedagen skal aktierne leveres, og her kommer kunde Y ind i billedet. Kunde X indgår en aftale om at udlåne aktierne til kunde Y, som låner dem videre til kunde Z, som så kan levere dem til kunde X.
Til sikkerhed for lånet stiller -kunde Z et beløb, der svarer til købssummen, som kunde X ellers skulle levere her. Dermed går begge parters konti i nul.
Aktierne sælges efterfølgende tilbage i overensstemmelse med forward-kontrakten, og samtidig afvikles aktieudlånet.
På intet tidspunkt har nogen af parterne skulle have penge op af lommen. Og på intet tidspunkt har handlerne krævet, at North Channel Bank havde aktier registreret hos den danske værdipapircentral.
Ifølge de eksperter, som har læst præsentationen for Børsen, gør modellen det på den måde muligt at skabe et ubegrænset antal fiktive aktier og udbytter, som der kan kræves udbytteskat refunderet på baggrund af.
