Danskerne har fået en ny favorit, når det kommer til stedet for de daglige indkøb.
Tidligere har både Føtex og Netto været på toppen, men de er blevet overhalet inden om, og discountkæden Rema 1000 er nu det foretrukne supermarked.
Det viser en ny analyse fra analyseinstituttet YouGov.
Rema 1000 har de sidste par år ligget i tæt kamp med Føtex og Danmarks største discountkæde, Netto. Men slaget om danskernes kærlighed ser ud til at være vundet lige nu. Og det vækker stor glæde.
"Det her er en fantastisk udmelding. Det er helt vildt at komme foran Føtex," siger Henrik Burkal, adm. direktør i Rema 1000.
Vil være landets største
Han forklarer, at Rema 1000 vil køre videre i samme spor og nå helt til tops. Målet er at blive Danmarks største discountkæde og dermed overhale Netto på salg og størrelse.
"Vi åbner 15-20 nye butikker hvert år, så vi vokser jo. Derudover kommer vi til at sælge for 10 mia kr. i år. Så vi begynder at rykke nu," siger Henrik Burkal.
Indtil videre er der åbnet otte nye Rema 1000-butikker i år, og der bliver åbnet fire mere inden jul, fortæller han videre.
Klar til opkøb
Rema-topchefen vil da heller ikke afvise mulige opkøb i kampen om at blive nummer et.
"Hvis der er en mulighed, der giver sund fornuft, så er vi også klar til at se på det," siger Henrik Burkal.
På anden- og tredjepladsen i Yougovs undersøgelse ligger henholdsvis Føtex og Netto. De ligger lige i hælene på Rema 1000.
"Der er stor konkurrence. Alle skal være på fødderne hele tiden," siger Henrik Burkal, der har siddet som direktør i Rema 1000 siden 2005.
Rema 1000 har i alt 257 butikker i Danmark. Netto er derfor stadig den største discountkæde med næsten 500 butikker.