ForsikringsBrief AdvisorBrief
KØB SENESTE NYT KURSER
Køb Abonnement

Her er analytikernes nye kursmål efter årsregnskab fra Novo Nordisk

Lars Fruergaard er topchef i Novo Nordisk. Arkivfoto: Asger Ladefoged/Ritzau Scanpix
Lars Fruergaard er topchef i Novo Nordisk. Arkivfoto: Asger Ladefoged/Ritzau Scanpix

Novo Nordisk fremlagde onsdag regnskab for sit fjerde kvartal og dermed hele 2020. Der er siden tikket flere nye kursmål ind for medicinalkæmpen.

Overordnet landede regnskabet stort set som ventet med et lidt stærkere salg og en lidt bedre bundlinje end ventet. Omsætningen i fjerde kvartal endte på 32,14 mia. kr., mens der var ventet 32,10 mia. kr. og nettoresultatet løb op i 9,32 mia. kr., mens der var ventet 9,20 mia. kr.

Regnskabet blev dog til dels overskygget af, at Novos forskningsdirektør gennem 21 år, Mads Krogsgaard Thomsen, stopper ved udgangen af februar for at blive administrerende direktør for Novo Nordisk Fonden.

KORT OM ANALYTIKERÆNDRINGERNE

Novo Nordisk-aktien stiger torsdag formiddag med 0,3 pct. til 451,30 kr.

Skema over analytikernes ændringer efter regnskabet for fjerde kvartal af 2020:

FinanshusKursmål nuKursmål førAnbefaling nuAnbefaling før
Nordea536500købkøb
Jyske Bank500470købkøb
Handelsbanken505485købkøb
Byran Ganier & Co490462købneutral
Barclays495485overvægtovervægt

Kilder: Bloomberg eller finanshusene selv.

/ritzau/FINANS


Andre læser også

DAGENS

E-AVIS

E-avis vignette
Dagens E-avis