ForsikringsBrief AdvisorBrief
KØB SENESTE NYT KURSER
Køb Abonnement

Henrik Brandt efter 30 år som adm. direktør: Skal ikke bare sidde på en strand

Henrik Brandt har fundet det rigtige tidspunkt til at give stafetten videre, hvorfor han har valgt at stoppe som adm. direktør hos bryggeriet Royal Unibrew efter mere end otte år.

"Der står 61,5 år på min dåbsattest, og selv om jeg synes, der burde være en fejl i den på 10 år, fordi jeg stadigvæk har meget energi og engagement, så skal man altid finde det rigtige tidspunkt til at sige, hvornår er det tiden til at give stafetten videre," siger Henrik Brandt til Ritzau Finans og tilføjer:
Penge
Direktør siger farvel efter afkast på 1007 pct - Her er storinvestors reaktion

"Der er utrolig mange ting, vi stadig kan gøre for Royal Unibrew, og det er en fantastisk organisation. Jeg har været utrolig glad for at være her. Selvfølgelig er jeg symbolet på den rejse, vi har været på, men der er jo ingen mennesker, der har udrettet det her alene. Jeg har jo mange dygtige kolleger omkring mig."

Efter 30 år som adm. direktør i forskellige virksomheder mener Henrik Brandt dog, at det er den rigtige beslutning for ham.

"Det, jeg gør nu, er det rigtige for Royal Unibrew, og det er det rigtige for mig selv," forklarer han og fortæller, at det ikke er en beslutning, han har overvejet i årevis, men at den heller ikke er truffet i hast.

"Når man er glad for at være et sted, så skal man jo være lidt ambivalent med det her. Jeg fortryder det nok, når jeg har gjort det, men det er nok det rigtige alligevel," fortsætter topchefen.

Uvisse fremtidsplaner

Hvad fremtidsplanerne byder på for bryggeriets topchef er endnu ikke fastlagt.

"Jeg får lidt mere fleksibilitet og mere tid i min kalender, men jeg skal ikke ud at søge et nyt CEO-job," siger Henrik Brandt.

"Når jeg træder af om nogle måneder, må jeg drikke en kop kaffe og høre, om der er nogen, der kan gøre brug af mig i ny og næ - om det er bestyrelsesarbejde eller rådgivning," fortsætter han.

Men én ting er ifølge direktøren selv sikkert i forhold til fremtidsplanerne.

"Det er jo ikke fordi, jeg skal sidde på en lille stol på en strand og lave ingenting. Det ville jeg egne mig rigtig dårligt til," konstaterer han.

/ritzau/FINANS



Andre læser også

DAGENS

E-AVIS

E-avis vignette
Dagens E-avis