På Leif Tullbergs egen Linkedin-profil er hans officielle titel beskrevet som: “Bestyrelsesformand – aktiv pensionist”.
Han kunne have kaldt sig en del andre ting, der ville have været både sande og lidt mere dækkende for en imponerende erhvervskarriere uden sidestykke.
For Leif Tullberg, der i dag fylder 75 år, var initiativtager til transportgiganten DSV – det, der i dag er verdens fjerdestørste logistikkoncern i kraft af bl.a. sidste års 30 mia. kroners opkøb af schweiziske Panalpina.
Sådan var det bestemt ikke, da Leif Tullberg i 1976 samlede ni vognmandskolleger i firmafællesskabet De Sammensluttede Vognmænd med base i en garage i den sjællandske flække Skuldelev.
“Da vi startede, var der ikke så meget som 5 øre i kassen,” husker Leif Tullberg. Hans vej ind i transportbranchen var i sig selv uortodoks. Han havde forladt skolen efter 7. klasse, taget en uddannelse som maskinarbejder, arbejdet som kaffeautomatsælger og drevet grusgrav, entreprenør- og vognmandsfirma.
DSV blev født med en enkel formel: Reglen var, at firmaet ikke skulle eje lastvogne. På de handelshøjskoler, hvor Tullberg aldrig selv har sat sine ben som elev, hedder det nu “asset light”. Til gengæld blev firmaet fra start forsynet med en ekstremt ambitiøs og arbejdsom kultur, der har hængt ved – også selv om de oprindelige “grove typer” (Tullbergs eget udtryk) efterhånden blev erstattet af mere formelt uddannede nøglepersoner.
“Vi var lidt forsigtige i starten med at ansætte for mange regnedrenge
Leif Tullberg
“Vi var lidt forsigtige i starten med at ansætte for mange regnedrenge,” er Tullbergs egen beskrivelse. Med og uden regnedrenge opslugte DSV flere og flere i branchen og blev børsnoteret allerede i 1987. Leif Tullberg tog turen med frem til 2005 og blev yderligere et par år i DSV-bestyrelsen.
“Når jeg ser tilbage, så tænker jeg, at jeg har nok scoret lidt over evne. Sammen med Kurt Larsen (meddirektør og senere bestyrelsesformand) fik vi skabt det rigtige miks af de rigtige mennesker på det rigtige tidspunkt.”
En samtale med seniorerhvervsmanden er ikke kedelig. Han er stadig ejer af et gravemaskinefirma og en restaurant og siger, at han egentlig kun vil arbejde for sig selv. Men han gjorde en undtagelse, da han i 2015 blev ringet op af den daværende trafikminister, der manglede en formand for et statsligt broprojekt, der skulle aflaste Frederikssund for trafikpropper:
“Jeg er aldrig blevet ringet op af en minister før. Så jeg sagde ja. Jeg kunne godt huske, hvorfor vi blev nødt til at flytte DSV-hovedsædet. Der var simpelthen ingen – hverken forretningsforbindelser eller mulige ansatte – der ville komme til os i Skuldelev, hvis de hele tiden skulle holde i kø ved en bro.”
