Gyldendal A/S har besluttet at fusionere Gyldendal og det 100 pct. ejede datterselskab Rosinante & Co A/S med den konsekvens, at 25-30 ansatte må afskediges i løbet af september.
Det oplyser Gyldendal i en pressemeddelelse.
”Rosinante & Co har været et vigtigt litterært flagskib i den danske forlagsverden og har i en årrække leveret fremragende bøger til de læselystne danskere. For fortsat at værne om de stærke udgivelseslinjer og forfatterskaber på et presset trade-marked, har vi besluttet at samle vores udgivelsesområder for at stå stærkere i markedsføringen af de enkelte titler og forfatterskaber samt for at effektivisere driften,” siger adm. direktør i Gyldendal Morten Hesseldahl i pressemeddelelsen.
Ifølge Gyldendal sker fusionen for fortsat at kunne udvikle og fokusere på forretningen samt styrke den langsigtede indtjeningsevne. Derfor samles koncernes forlagslinjer på trade-området under en fælles ledelse.
Det betyder, at adm. direktør i Rosinante & Co Jakob Malling Lambert også må fratræde sin stilling.
Bjarne Ponikowski vil varetage stillingen som adm. direktør frem til fusionen er gennemført.
Det forventer Gyldendal er sket med regnskabsmæssig virkning fra 1. januar 2020.
De redaktionelle udgivelsesprofiler i Rosinante & Co, Rosinante, Cicero, Høst & Søn samt Pretty ink videreføres i Gyldendal.
Senesteregnskab viste, at en række opkøb havde givet Gyldendals forretning vokseværk i første halvår af 2019. Omsætningen steg med næsten 15 millioner kroner til 375 millioner kroner.
Gyldendal er Danmarks største forlag.

Aktie: Gyldendal