Det er kun gået en vej for internetvirksomheden Billig VVS, siden forbrugerne fik øjnene op for foretagendet i forbindelse med et DR-program tilbage i 2002.
Virksomheden, der inden for e-handel med VVS-artikler er førende i Danmark og blandt de ledende i Sverige og Norge, landede sidste år sit største overskud nogensinde på 12,4 mio. kr. efter en lang række bundsolide regnskaber – og det har fået Brødrene A&O Johansen til at fiske checkhæftet op af lommen.
For 240 mio. kr. overtager den danske byggevaregrossist samtlige aktier i Billig VVS, og det forgylder stifter Jesper Bunde-Pedersen, som sidder på over 80 pct.
Af købesummen vil betalingen af et beløb på 40 mio. kr. afhænge af årets indtjening i Billig VVS, fremgår det af den udsendte pressemeddelelse, hvor det fremhæves, at handlen skal godkendes af myndighederne.
Stikker stort mio-beløb i lommen
Billig VVS blev stiftet i 2000 af den dengang 24-årige og nyuddannede VVS’er Jesper Bunde-Pedersen. Han fik allerede i 1999 øjnene op for internettets mange muligheder og året efter gik han i luften som iværksætter med et sortiment bestående af 264 varenumre.
Den 39-årige ejer sidder selv på 86,7 pct. af virksomheden og kan dermed stikke over 200 mio. kr. i lommen, hvis alt flasker sig, og den annoncerede handel går igennem.
”Jeg har da tidligere drømt om, at min tilværelse som iværksætter kunne ende sådan her. Men det er først inden for de seneste par år, hvor indtjeningen virkelig har taget fart, at jeg for alvor har turdet tro på det,” siger Jesper Bunde-Pedersen.
Stifteren kalder selv tilbuddet for godt til at afslå – både set i forhold til købssummen, men også ud fra den betragtning, at Billig VVS nu har nået en størrelse, der kalder på en større muskelkraft.
”Vi har nået en størrelse, hvor vi bevæger os ind på de helt store spilleres bane. Her tænker jeg på de danske byggemarkeder og udenlandske aktører, og derfor er jeg sikker på, at vi med handlen har sikret virksomhedens fremtid på den bedst mulige måde,” siger den 39-årige VVS'er.
Spiller fortsat en aktiv rolle
Det har været et fælles ønske, at Jesper Bunde-Pedersen også fremadrettet spiller en rolle i virksomheden, og derfor tager han nu del i bestyrelsesarbejdet.
”Der har ikke været en dag de seneste 15 år, hvor jeg ikke har tænkt på, eller arbejdet med, Billig VVS. Så jeg vil gøre alt for, at forretningen kommer godt videre herfra. Samtidig er det rart, at A&O kan se værdien i at fastholde virksomheden i Aarhus, hvor vores dygtige medarbejdere har gjort den her virksomhed til en succes,” siger han.
Jesper Bunde-Pedersen - der også har en far, som er uddannet VVS'er - har endnu ikke gjort op med sig selv, hvad de mange penge skal bruges på, eller om han kaster sig over nye projekter.
"Nu skal jeg tilbringe noget mere tid med familien, og så regner jeg som sagt med at få rygende travlt med overdragelsen," siger han.
Større ledelsesrokade
Overtagelsen af Billig VVS udløser en større omrokering på ledelsesgangen i den 36-mand store virksomhed.
Peter Krøjgaard, nuværende kommerciel direktør for Billig VVS ApS, tiltræder som direktør. Preben Damgaard Nielsen bliver formand for bestyrelsen, og derudover indtræder Jesper Bunde-Pedersen og Jens Johansen som menige medlemmer af bestyrelsen sammen med Niels A. Johansen og Henrik T. Krabbe, der er henholdsvis adm. direktør og finansdirektør i A&O.
De resterende aktionærer i Billig VVS Brian Nedergaard Nielsen, Peter Vagner Krøjgaard samt Martin og Michael Munkholt deler resten af købssummen.