Greentech-chef vil afvikle flaskehalse i elnettet, men ser Danmark som “svært marked”

Forestil dig en fremtid, hvor vi med solceller på taget, et styresystem i eltavlen og et hjemmebatteri kan lægge frygten for tårnhøje elpriser og strømsvigt på hylden.

Det er visionen for den danske greentech-virksomhed Watts, der er en del af Andel-koncernen. De har udviklet en såkaldt “homegrid-teknologi”, der fungerer, ved at solceller, et hjemmebatteri og intelligent styring af strømforbruget forenes i de danske hjem.

“Vi bygger egentlig en støddæmper mellem de bevægelser, der sker på elmarkedet. Elpriserne svinger mere end før, og mange forbrugere kan ikke følge med. Vores løsning sørger automatisk for at købe strøm, når den er billig, og bruge den, når den ellers ville være dyr,” siger Watts’ adm. direktør, Per Madsen.

Ved at lagre strøm, når den er billigst eller egenproduceret, kan husstanden dermed ifølge Watts barbere 66 pct. af elregningen, mens batterierne fungerer som en kollektiv buffer for elnettet. 

Watts runder 1000 installerede anlæg i år og stiler mod 10.000 Homegrids i Danmark i 2028, hvilket ifølge virksomheden selv svarer til omtrent 40 pct. af det samlede marked.

En vigtig komponent

Ud over at bidrage til et smartere strømforbrug kan den type teknologi, som Watts tilbyder, ifølge Rådet for Grøn Omstilling blive en vigtig komponent i fremtidens elforsyning. 

“Elektrificeringen sker ujævnt – både geografisk og sektorvist. Derfor kræver fremtidens elsystem ikke kun kabler og produktion, men også teknologier og markedsmodeller, der kan hjælpe med at flytte elforbruget til de tidspunkter, hvor strømmen er tilgængelig. Det kan blandt andet være gennem energilagring, intelligent styring og andre løsninger, der gør systemet mere fleksibelt,” siger Britt Dam, der er rådgiver inden for klima og energi ved Rådet for Grøn Omstilling, og tilføjer:

“Decentrale energiløsninger kan være en fordel for forsyningssikkerheden, men det kræver, at det bliver gjort rigtigt. Faren ved den her type løsninger kan være, at vi får parallelle systemer, der ikke bidrager til det fælles net eller den samlede finansiering. Så potentialet er stort, men det afhænger af, hvordan rammerne bliver designet.”

En lignende konklusion når en rapport fra Det Europæiske Miljøagentur og ACER frem til. Her pointeres det, at den nuværende fleksibilitet i EU’s elsystem ikke er stor nok til at håndtere den forventede vækst i vedvarende energi. 

For at holde systemet i balance – uden unødigt spild af grøn strøm eller risiko for strømafbrydelser – forventes det, at fleksibilitetskapaciteten sammenlignet med i dag skal fordobles inden 2030.

I Danmark er udfordringerne med elnettet de seneste måneder blevet en realitet. Behovet for grøn strøm er flere steder opstået hurtigere, end infrastrukturen har kunnet følge med, og virksomheder har jagtet energikapacitet til nye, grønne projekter. 

Bæredygtig

Efter problemer: Energinet stopper nye tilslutninger til elnettet

Men transmissionsnettet, de såkaldte motorveje for strøm, er flere steder blevet en flaskehals. Presset på elnettet er nu så massivt, at det statsejede Energinet for nylig satte tilslutningen af nye projekter på pause i tre måneder.

Store ambitioner

Watts håber i den forbindelse, at deres løsninger kan være med til at skabe mere stabilitet for både de private hjem, virksomhederne og elnettet. 

Per Madsen pointerer, at hvis deres teknologi skal have en reel effekt på både forsyningssikkerheden og elektrificeringen, vil det være oplagt at se mod de virksomheder, hvis projekter i øjeblikket bremses: 

“Der er et kæmpe potentiale for, at virksomheder kan implementere vores teknologi. Og hvis virksomhederne begynder at styre deres strømforbrug intelligent og lagre overskudsstrøm, kan det både styrke forsyningssikkerheden og aflaste det hårdt pressede elnet. Det er en måde at gøre hele systemet mere robust på,” siger Per Madsen.

Han pointerer desuden, at selvom virksomheder bruger langt mere energi end private hjem, er deres forbrug mere forudsigeligt og ligger typisk i dagtimerne, hvor solproduktionen er højest. 

Det gør dem ifølge Per Madsen nemmere at optimere, hvilket giver et endnu større potentiale for både CO2-reduktion og aflastning af elnettet. Samtidig understreger han, at Watts’ løsning ikke kan erstatte netudbygningen, men supplere den:

“Vi kan ikke overvinde fysikken fra centralt hold. Der vil stadig være behov for kabler og transformerstationer. Men hvis vi kan flytte forbruget væk fra spidsbelastningerne, kan vi aflaste systemet og udnytte den grønne strøm bedre,” siger han.

Manglende incitamenter

Spørgsmålet er imidlertid, om Watts’ målsætning for udbredelsen af teknologien er realistisk. Både Watts og Rådet for Grøn Omstilling peger på, at nogle af de største barriere for udbredelsen af fleksible løsninger er politiske og økonomiske.

“Vi så jo, hvordan energikrisen i 2022 gjorde elregningen til en neglebider i de danske hjem, men hvis jeg skal være ærlig, så kan Danmark være et svært marked, da forbrugerne ikke har så mange andre incitamenter for at investere i vores løsninger end svingende elpriser og usikkerhed,” siger Per Madsen. 

Ifølge den adm. direktør er det derfor afgørende, at der fra politisk side skabes incitamentsstrukturer eller støtteordninger, der kan reducere den upfront-investering, der i gennemsnit ligger på omtrent 100.000 kr. for en familie med to voksne, to børn og en elbil. En måde at arbejde med den barriere kan ifølge Watts være at fjerne momsen på energiteknologi eller ved at udbyde såkaldte ‘grønne lån’.

“En af vores største målsætninger for 2026 er at få fjernet den her barriere. Vi arbejder derfor på nye finansieringsløsninger og på en mere avanceret model, hvor vi eventuelt kan koble nogle investorer på større puljer,” siger Per Madsen.