Butikker lever af at sælge varer så meget dyrere, end de køber dem, at der både er penge til huslejen og et overskud til ejeren. Medicinalvirksomheder lever af at sælge medicin så dyrt, at der er penge til at dække omkostningerne til udvikling og produktion, samt et pænt overskud til ejerne.
Normalt udløser det kun løftede øjenbryn, når citronen virkelig presses, og firmaer forsøger at udnytte et monopol på f.eks. livsvigtig medicin til at kræve helt ublu priser og tjene enorme avancer.
Men hvis man som virksomhed tror, at det også gælder under coronakrisen, så kan man hurtigt vågne op til en slem overraskelse. Det er alt fra amerikanske medicinalgiganter til danske apoteker ved at sande.
Debatten tog allerede fart inden sommerferien, hvor medicinalfirmaet Gilead Sciences meldte ud, at de ville sætte prisen på lægemidlet Remdesivir, som har vist sig effektivt i behandlingen af coronapatienter, til omkring 15.000 kr. for en femdages behandling.
Det kan lyde som en voldsom pris for seks små glas med medicin, men det lå ganske pænt på linje med, hvordan livsvigtig medicin generelt prissættes. Faktisk var en del aktieanalytikere overraskede over, at Gilead ikke ville kræve mere, og den toneangivende ngo, ICER, der holder øje med medicinpriser, kaldte fastsættelsen af prisen for “ansvarlig”. Alligevel har beslutningen udløst vrede fra mange fronter.
I slutningen af juli var turen så kommet til cheferne for en række medicinalkæmper, der arbejder på vacciner mod covid-19. De blev grillet til en høring i Kongressen, og her vakte det opsigt, at flere af selskaberne meldte ud, at de ikke ville sælge vaccinerne til kostpris.
I normale tider ville det nok være mere opsigtsvækkende, at både amerikanske Johnson & Johnson og svensk-britiske Astra Zeneca meldte ud, at de ikke vil tjene penge på de vacciner, som de håber på at få på markedet på et tidspunkt. Men det er ikke normale tider.
Senest er debatten også blusset op herhjemme, hvor flere apoteker afviser at sælge mundbind til den rene indkøbspris. Det har udløst beskyldninger om manglende samfundssind.
“Jeg vil ikke forære mundbindene væk eller tabe penge på at sælge dem. I forærer jo heller ikke jeres aviser væk. Nej, I tjener penge på dem, og det vil jeg også gerne gøre,” siger ejeren af Aarhus Jernbane Apotek, Bent Hougaard, til Århus Stiftstidende.
Det er ærlig snak. Men mange virksomheder vil nok foretrække helt at undgå at skulle tage den diskussion med kunderne. Så hvis et produkt bare lugter en lille smule af virusbekæmpelse, er det værd at overveje at prissætte det som et slagtilbud.
Om ikke andet kan det måske give lidt kunder i butikken.
