Om kort tid er kandidatgraden i finansiering og strategisk ledelse fra Copenhagen Business School i hus. Så går turen til London, hvor drømmejobbet allerede venter på 24-årige Nina Hoffmann – et af de godt 100 medlemmer af CBS Management Consulting Club.
»Jeg meldte mig ind, fordi det er motiverende og inspirerende at netværke med andre dygtige og ambitiøse studerende. Samtidig er det en god måde at komme i kontakt med fremtidige arbejdsgivere,« siger hun.