GN Audio havde fuld fart på den organiske vækst i første kvartal, hvor fremgangen var så stor, at den overraskede både markedet og selskabet selv.
Derfor er forventningerne til hele årets vækst blevet løftet fredag, og i samme omgang blev forventningerne til driftsmarginen (EBITA) også skruet en spids i vejret til "cirka" 20 pct. fra "mere end" 19 pct.
I første kvartal viser de foreløbige regnskabstal fra GN Audio, at marginen blev blot 14,4 pct. Det skyldes dog i høj grad opkøbet af amerikanske Altia Systems, der blev annonceret i februar, og som helt naturligt har betydet nogle ekstra omkostninger.
Regner man opkøbet fra, blev marginen ifølge de foreløbige tal 17,8 pct. i første kvartal, og dermed mangler der fortsat noget i de resterende tre kvartaler, hvis GN Audio skal indfri den opjusterede forventning til hele 2019.
Og det skal komme via bedre udnyttelse af de allokerede omkostninger og en lavere grad af investeringer i den resterende del af året.
"Vi viser meget tydeligt med første kvartal, at omkostningsbasen bliver udnyttet rigtig godt. Og kigger man videre gennem året, er der endnu mere at hente der, siger René Svendsen-Tune, der er administrerende direktør hos GN Audio," til Ritzau Finans.
Han peger desuden på, at det historisk set har været tilfældet, at GN Audios marginer er lavest i starten af året og højest mod slutningen.
Det skyldes blandt andet, at der typisk lægges rigtig mange investeringer i de første måneder.
"Det har været mønstret tidligere, at vi har haft de laveste marginer i starten af året. Det har vi, fordi volumenerne er mindre, men også fordi vi typisk investerer kraftigt der," siger René Svendsen-Tune.
/ritzau/FINANS