ForsikringsBrief AdvisorBrief
KØB SENESTE NYT KURSER
Køb Abonnement

Krisen slår skår i de globale bryggerier: “Det her kommer til at modarbejde Carlsbergs strategi”

Det første af

de tre største bryggerier har gjort status for første kvartal. Et dystert billede på hele industrien, siger analytiker

De store globale bryggerier gør i disse uger status over første kvartal, som var slemt. Men det bliver værre endnu, vurderer analytiker. Arkivfoto: Steven Achiam
De store globale bryggerier gør i disse uger status over første kvartal, som var slemt. Men det bliver værre endnu, vurderer analytiker. Arkivfoto: Steven Achiam

Det her var slemt, men det bliver værre.

Sådan lød meldingen fra verdens næststørste bryggeri, da Heineken i denne uge leverede regnskab for første kvartal. Det var ikke overraskende et regnskab med massiv tilbagegang. Alene i marts faldt volumen med 14 pct. sammenlignet med samme periode sidste år.

Jeg opfatter det lidt som en opvarmning til det, vi har i vente i andet kvartal

Per Fogh, aktieanalytiker Sydbank

“Jeg opfatter det lidt som en opvarmning til det, vi har i vente i andet kvartal, som helt sikkert bliver slemt,” siger aktieanalytiker ved Sydbank Per Fogh. ​

Hollændere hårdt ramt

At andet kvartal bliver meget værre end første kvartal, var også budskabet fra den hollandske ølkæmpe onsdag. Et budskab, som analytikeren deler, når det gælder Carlsberg og verdens største bryggeri, AB Inbev, der leverer henholdsvis periodemeddelelse 30. april og førstekvartalsregnskab 7. maj.

“Det bliver i andet kvartal, at vi kommer til at se de helt store tab. Det er i de her måneder, at de vesteuropæiske og østeuropæiske markeder for alvor er påvirkede. Selvom det asiatiske marked er begyndt at åbne op, er det ikke i en grad, som kan opretholde den vækst, som Carlsberg har haft i Asien og ikke mindst i Kina de seneste år,” siger Per Fogh.

I en aktuel analyse estimerer Sydbank, at Carlsbergs omsætning står til et dyk på knap 1 mia. kr. i første kvartal sammenlignet med for et år siden. Og for hele 2020 står det danske bryggeri til at få kappet godt 3 mia. kr. af sin omsætning i forhold til 2019. Samtidig forventer banken, at indtjeningen dykker med over 8 pct. for året. ​

I forbindelse med Heinekens aktuelle kvartalsregnskab luftede ledelsen i Holland en bekymring for en økonomisk afmatning, der vil påvirke forretningen, også i perioden efter, at barer og værtshuse åbner. Det har i første omgang fået Heineken til at droppe udbetaling af udbytte, bonusser til ledelsen, og på linje med de to andre store bryggerier er forventningerne til året suspenderet.

Strategi under pres

En økonomisk afmatning kan ifølge Per Fogh ramme hjertekulen af den strategi, som Carlsberg har eksekveret på siden 2016, og som i 2019 kulminerede med et rekordregnskab.

14

pct. falder Heinekens volumen i marts sammenlignet med i 2019

Hvor alvorligt er en afmatning for Carlsbergs langsigtet strategi?

“Folk frygter den økonomiske afmatning. Det er sådan noget, der kan få folk til at ændre deres forbrugsmønstre, og det kan føre til et skift mod billigere øl. Det her kommer til at modarbejde Carlsbergs strategi. Det strategiske målepunkt har jo netop været at få forbrugerne til at drikke specialøl og lidt dyrere øl,” siger Per Fogh.


Andre læser også

DAGENS

E-AVIS

E-avis vignette
Dagens E-avis