ForsikringsBrief AdvisorBrief
KØB SENESTE NYT KURSER
Køb Abonnement

Glad Carlsberg-topchef: "Der skal to til tango, men vi er klar til flere opkøb"

Carlsbergs topchef, Cees 't Hart, har glædet til at fremvise et regnskab, hvor strategien med at sælge flere dyre øl og ikke-alkoholiske drikke på Carlsbergs modne markeder i Europa står klart sort på hvidt, og hvor bundlinjen nu ser ud til at blive 8-9 pct. bedre end i sidste års helårsregnskab.

Men hvad med det stadigt vigtigere asiatiske marked?

"Jeg fokuserer i dette regnskab på vores flotte organiske vækst og et langt bedre cash-flow. For tre et halvt år siden, da jeg startede, skulle vi igennem en omfattende række af interne ændringer, der skulle gøre os bedre til at tjene penge. Nu har vi lykkes med at få en langt bedre balance i regnskabet, og nu kan vi lede efter yderligere opkøbsmuligheder i Asien - herunder især i Kina og Vietnam," lyder det fra bryggeri-bossen, der så sent som sidste uge købte en endnu større andel i et cambodiansk bryggeri.

Men Cees't Hart køber ikke op med skyklapper på, bare fordi han nu har fået en større pose penge at rutte med.

Søger tango-partnere

"Der skal jo to til en tango, som man siger, så selv om ordet "jager" er lidt stærkt, så kan jeg sige at vi står klar til at rykke på opkøbsfronten, skulle de rigtige muligheder vise sig. Men der skal jo være et attraktivt mål først," forklarer Carlsberg-bossen, der selv under moderat psykologisk pres nægter at tage æren for at Carlsberg nu ser ud til at gennemleve transformationen til en mere robust tilstand, hvor selskabet står bedre rustet til at møde konkurrencen - og uforudsete benspænd såsom valutaudsving og skiftedne afgifts-politiker fx. på det russiske marked.

"Medarbejderne har gjort et utroligt stykke arbejde og har vist, at de kan skifte retning. Personligt har jeg været meget fokuseret på at levere det rigtige budskab til markedet - at finde de helt rigtige ord. Men ja, jeg er da stolt. Dette regnskab giver os mere selvtillid i hele organisationen. Vi kan nu investere yderligere i Asien og Kina, satse endnu mere på alkoholfri drikke og de dyrere ølbrands og det giver igen yderligere vækst i fremtiden."

Ej blot vejret der batter

Og stikker man lidt til den høje hollænder - f. eks. om det ikke bare er det gode vejr og VM, der har stået for fremgangen, så lyder der først et lille, let overbærende grin, og derefter en nøgtern gennemgang af vejret på de europæiske markeder. 

"Sommeren var bestemt ekstremt god her i Skandinavien og i UK, men bestemt ikke i Frankrig og Schweiz. Vejret hjælper da, med fundamentalerne er sunde. Husk på, at vi satte os nogle mål, som vi nu har overgået - også til et niveau, hvor vejret ikke kan bruges som eneste forklaring," fastslår Cees't Hart, og refererer til "The Golden Triangle"; At indtjeningen steg med 5,1 pct., at den organiske indtjening steg med 14,2 pct. og at den investerede kapital er kommet tilbage med en gevinst på 7,6 pct. 

Og dermed kan Carlsberg høvle gæld af og få bedre mulighed for at tage nye greb i markederne. 

Andre læser også

DAGENS

E-AVIS

E-avis vignette
Dagens E-avis