Ud af Keops obligationsudstedelse på 3 mia. kr. er omkring halvdelen tabt ved akkorder, konkurs og tvangsauktion.
Foruden Keops var selskaberne Investea, Griffin og Kristensen Properties aktive med ejendomsobligationer og i enkelte tilfælde også ejendomsudbud på aktier.
Kristensen er højaktuel, da alt tyder på, at obligationsejerne i selskabet Kristensen Germany stort set mister alt. Det vil sige 500 mio. kroner.
I Keops’ ni ejendomsobligationsserier er de tre første fortsat velkørende. Obligationerne til i alt 150 mio. kr. relaterer sig til lufthavnsbygninger med lange lejekontrakter.
“Det kan kun gå galt, hvis SAS krakker,” siger Ole Vagner.
Ejendomsobligationer for 890 mio. kr. er blevet førtidsindfriet til en overkurs plus renter mellem 113 og 122.
Herefter begyndte det at gå galt. Obligationer til en værdi af 323 mio. kr. gav efter akkord en dividende til obligationsejerne på 75 procent.