Den nye høreapparatgigant WS Audiology omsatte i perioden 1. maj 2018 til 30. september 2019 for 1,67 mia. euro, svarende til 12,48 mia. kr.
Det fremgår af det netop offentliggjorte årsregnskab fra gigantfusionen mellem danske Widex og Singapore-baserede Sivantos.
Det justerede driftsresultat (ebitda) lyder på 2,4 mia. kr. Det giver selskabet en justeret overskudsgrad (ebitda-margin) på 18,9 pct., hvilket er en spids under de danske konkurrenter i Demant og GN Hearing.
På bundlinjen blinker dog et ildrødt tab i perioden på 285 mio. euro (2,13 mia. kr.).
Det skyldes primært omkostninger relateret til fusionen på i alt 211,5 mio. euro (1,58 mia. kr.), hvilket anses som engangsomkostninger og derfor ligger uden for den rapporterede justerede driftsindtjening og overskudsgrad.
Da det er de første offentliggjorte tal efter fusionen, og fordi de dækker over en periode på 17 måneder, er det svært at sammenligne dem med årene forinden.
Af regnskabet fremgår det dog, at den justerede ebitda-margin på 18,9 pct. er lavere end de forgående år. Alligevel er ledelsen tilfreds med resultaterne, lyder det.
"På trods af den lavere justerede ebitda-margin er ledelsen tilfreds med resultaterne, taget den signifikante indsats fra organisationen i forbindelse med sammenlægningen i betragning, samt den signifikante fremgang i at fusionere de forrige to selskaber til ét selskab med ét samlet formål og én fælles strategi," står det i regnskabet.
I regnskabsåret 2019/2020 forventer selskabet at kunne øge sin omsætning med mere end 10 pct. og lande en justeret ebitda-margin på over 20 pct.
"Vi er godt positioneret med en rig værktøjskasse, der indeholder differentierede brands og forskellige aktiver, der komplementerer hinanden," udtaler adm. direktør Eric Bernard i pressemeddelelsen, der følger med regnskabet, hvori det store tab og omkostningerne til fusionen ikke nævnes.
Kommer efter store omvæltninger
Regnskabstallene kommer i kølvandet på store omvæltninger i det nye WS Audiology. Godt et halvt år efter fusionen blev fuldendt i starten af 2019, stoppede både topchef Jørgen Jensen og finansdirektør Wolfgang Ollig i september sidste år.
Jørgen Jensen, der inden sammenlægningen var adm. direktør for Widex, er blevet erstattet af Eric Bernard, der forud for udnævnelsen til topchef for hele selskabet var adm. direktør for koncernens grossistforretning, hvor han kom til så sent som i juni 2019.
WS Audiology er ejet af Tøpholm- og Westermann-familierne samt fonde, der forvaltes af den globale investeringsvirksomhed EQT.
Næstformand i bestyrelsen for WS Audiology og formand for T&W Medical, som udgør ejerskabet bag Widex, Jørgen Tøpholm, lagde i september ikke skjul på, at han var ærgerlig over Jørgen Jensens beslutning om at træde tilbage som topchef for at forfølge en professionel bestyrelseskarriere.
I januar måned i år kunne nichemediet Medwatch så berette, at bestyrelsesformand Thomas Eberling var blevet skiftet ud med schweizeren Marco Gadola.
"Marco Gadola er udnævnt til formand for WS Audiology, hvor han tager over efter den tidligere formand, Thomas Ebeling," lød det fra koncernen i en skriftligt erklæring uden specifik afsender til Medwatch.
Ligger svagt i VA
I den vigtige offentlige amerikanske salgskanal VA ligger Sivantos, der udgør en del af WS Audiology, svagt i forhold til konkurrenterne. I december gik selskabet tilbage til en markedsandel på 6,3 pct. målt på værdien af det samlede salg.
Til sammenligning havde de danske konkurrenter Demant og GN Hearing en markedsandel på hhv. 14,4 pct. og 16,8 pct. Klart i front ligger schweiziske Sonova med en markedsandel i VA-kanalen på 52,4 pct.
De fire selskaber er sammen med amerikanske Starkey de med afstand førende aktører på det globale marked for høreapparater.
VA-kanalen udgør godt 20 pct. af det amerikanske marked, der er verdens største. I alt bliver der årligt tilpasset godt 1 mio. høreapparater hos VA-audiologerne.
Demant omsatte i 2019 for 14,9 mia. kr. med et overskudsgrad på driften (ebitda-margin) på 20,8 pct.
Høreapparatdivisionen i GN Store Nord - GN Hearing – omsatte i 2019 for 6,4 mia. kr. med en overskudsgrad på driften (ebita-margin) på 20,2 pct.
Da fusionsplanerne mellem Widex og Sivantos blev meldt ud i maj 2018 lød begrundelsen, at man ville fusionere for at forbedre selskabernes samlede innovationsevne og bringe flere nye produkter på markedet.
Topcheferne i både Demant og GN Hearing har da også efterfølgende givet udtryk for, at fusionen mellem Widex og Sivantos til WS Audiology netop har skabt en stor, hårdtslående konkurrent, som presser dem til at investere endnu mere i forskning og udvikling end tidligere.