Store prishop på sølv har tidligere gjort alvorligt ondt på Pandora. Men nu kan ledelsen i Glostrup gnide sig i hænderne over en besparelse på sin hovedråvare i den helt store millionklasse.
Sølvprisen handler i dag på det laveste niveau siden august 2010 efter at være faldet fra over 21 dollar pr. ounce i juli til 18,5 dollar pr. ounce. Det betydelige prisdrop rammer direkte ned i Pandoras pengekasse.
For at undgå pludselige og dyre udsving afdækker Pandora sig ved at låse sølvprisen fast et år frem, kaldet at hedge.
Det betyder, at selskabet lige nu betaler omtrent 1,5 dollar mere for sølvet end dagsprisen, men den næste lange tid ser helt anderledes lukrativ ud.
Beregner man ud fra den indkøbspris, Pandora i gennemsnit betalte i andet kvartal, er der 200 mio. kr. at spare om et år, hvis dagens sølvpris holdes op mod den forventede årsomsætning i Pandora.
Millioner hver eneste måned
Og det er alene, hvis man kigger et år frem. De kommende 12 måneder slipper smykkeproducenten, hvor sølv udgør omkring 85 pct. af selskabets metalforbrug, gradvist billigere, da sølvprisen allerede sidste år tog en enorm nedstigning.
"Pandora kommer til at betale mindre og mindre for sølvet de næste fire kvartaler, og holder de nuværende priser omkring 18,5 dollar, vil der være endnu mere at hente ind i 2015," påpeger Søren Løntoft Hansen, analytiker i Sydbank.
Pandoras tommelfingerregel er, at en ændring på 10 pct. af et kvartals gennemsnitspriser på guld og sølv løfter eller sænker bruttomarginen med 1-2 procentpoint. Siden toppen i 2011 er sølvprisen blevet barberet med næsten to tredjedele, og alene faldet siden sommer er over 10 pct.
Halvårsregnskabet fra Pandora viser også billedet af en stærk nedbringelse af råvareomkostningen. Fra det igangværende tredje kvartals pris på 21,20 dollar går indkøbsprisen under 20 dollar i andet kvartal næste år.
Sølvgevinst skyld i kursrekord
Udsigten til den klækkelige besparelse er ifølge Søren Løntoft også baggrunden for, at smykkeaktien er strøget til tops på det seneste og har sat ny kursrekord. Ved halvårsregnskabet i august var prisfaldet på sølv fra 20 dollar pr. ounce til nu 18,5 dollar af naturlige årsager ikke indpriset i smykkeaktiens kurs.
Hans udlægning understøttes af kursudviklingen, hvor Pandora de seneste måneder trods masser af hjælpende hænder fra analytikernes positive analyser har haft svært ved komme væk fra kurs 430. Men den seneste gode uge er aktien røget op i 457 kr.
Sølvprisens betydning står fortsat meget klart i Pandora-ledelsens erindring, da den bratte priskurve i 2010 og 2011 sendte sølvet op fra under 20 dollar pr. ounce til over 45 dollar. Den store prisstigning valte Pandora at skippe videre til forbrugerne, og de dyrere smykker skræmte kunderne væk.
Det var en af de primære årsager til selskabets store nedtur i 2011 med grel nedjustering og en destrueret markedsværdi. Men sølvets prisudsving kan også bruges proaktivt af ledelsen, påpeger Søren Løntoft.
"I en periode med modvind fra sølvpriserne kan Pandora designe sig ud af kattepinen. Når prisen stiger, kan Pandora vælge at udhule sine sølv-charms og i stedet lave indgraveringer. Det kan være af høj værdi for kunderne - uden at bruge så meget metal," konstaterer analytikeren.