Med Georg Jensen ude af vagten efter unormalt langt ejerskab står et andet dansk designikon tilbage som hængeparti for kapitalfonden Axcel, nemlig Royal Copenhagen. Til salg-skiltet er kun blevet endnu mere tydeligt.
Salget af Georg Jensen til Bahrain-selskabet Investcorp for 140 mio. dollar (809 mio. kr.) samler opmærksomheden om kapitalfonden Axcels anden "gamle" investering i Royal Copenhagen, kendt for porcelænsstellene Flora Danica og Musselmalet.
Axcel har ejet både Georg Jensen og Royal Copenhagen siden 2001 og har dem begge samlet i fonden Royal Scandinavia.
Med dagens salg af Georg Jensen er næste mål for Christian Frigast, ledende partner i Axcel, at få solgt Royal Copenhagen.
Lukke fond og betale investorer
Et ejerskab på 11 år er unormalt lang tid for en kapitalfond, erkender Christian Frigast, og derfor er det også det rette tidspunkt at sige farvel til Georg Jensen. Om det næste salgsobjekt, er han mere tavs.
"På et ellers andet tidspunkt skal Royal Copenhagen også have en ny ejer. Sådan er det, når man er ejet af en kapitalfond. Men vi taler helst ikke om det, før det er en realitet," siger Christian Frigast til Børsen.
Læs også:Axcel-chef: To store bump med Georg Jensen
At der både har kørt og kører salgsprocesser omkring henholdsvis Georg Jensen og Royal Copenhagen giver god mening, da et dobbeltsalg vil gøre Axcel i stand til at lukke den dermed tomme, 12-årige fond Royal Scandinavia og sende afkast retur til investorerne.
Christian Frigast vil ikke ud med, om Royal Copenhagen fortsat er i den indledende runde, hvor det handler om at tiltrække så mange potentielle købskandidater som muligt, eller om porcelænsproducenten er rykket ind ind i den afgørende runde, hvor kun de seriøse bud er tilbage, og interesserede kan starte en due diligence ved at gennemtrævle Royal Copenhagens bøger.
"Nej, lad os tale sammen på et senere tidspunkt," konstaterer Christian Frigast.
På vej mod overskud
Axcel har sat FIH Partners på opgaven om at finde købere til Royal Copenhagen, der ifølge Axcel-partneren har vokset sig moden.
Designvirksomheden har klaret sig godt i både 2011 og 2012 og er lykkedes med at repositionere sig, vurderer Christian Frigast, så Royal Copenhagen nu henvender sig til alt fra unge til ældre og med produkter i både den dyre og billigere priskurve.
Royal Copenhagen fik i 2011 det bedste resultat i ti år. Selskabet havde et plus på 62 mio. kr. på driften ud af en omsætning på ca. det halve af Georg Jensen, der præsterede et mindre millionoverskud efter en smertelig årrække.
Læs også:Ny ejer: Georg Jensen skal nå milliardsalg i Kina
Nyt hjem til Royal Copenhagen
En finansiel oprydning med tilskæringer og effektiviseringer er kapitalfondes spidskompetence, og synet på Royal Copenhagens økonomi afslører Axcels mod på et forestående salg.
"Selvfølgelig skal den monetære del være i orden. Det er det, vi er sat i verden for. Men vi er også meget opmærksomme på, hvem der kommer til at eje dem. Har de ambitioner på virksomhedens vegne, som afspejler, hvad de to virksomheder fortjener," siger Christian Frigast.
Giver salget til 800 mio. kr. dig ikke blod på tanden for at sælge Royal Copenhagen?
"Gode niche- og kvalitetsvirksomheder kan altid finde et hjem. Det kan måske komme til at tage lidt tid, men jeg er meget fortrøstningsfuld omkring Royal Copenhagen," konstaterer Axcel-partneren.
Royal Copenhagen blev grundlagt i 1775 af den danske kongefamilie og beskæftiger godt 700 ansatte. Langt hovedparten af produktionen foregår i dag i Thailand med Danmark og Japan som hovedmarkeder.
Læs også:Georg Jensen solgt til Bahrain