Flere godkendelser i kombination med andre lægemidler og flere indikationer sender salget af Genmabs kræftsællert Darzalex op med 42 pct. i første kvartal af 2021, og især blandt helt nydiagnosticerede patienter med knoglemarvskræft vinder lægemidlet markedsandele i USA.
Med et salg på 1,37 mia. dollar i første kvartal overgik Darzalex-salget aktiemarkedets forventninger, hvilket især bundede i en 20 pct. vækst i salget uden for USA, hvor USA viste en flad udvikling i salget sammenlignet med seneste kvartal. Darzalex er nu Johnson & Johnsons bedst sælgende kræftlægemiddel og har overgået lymfekræftmidlet Imbruvicas salg i første kvartal af 2021.