ForsikringsBrief AdvisorBrief
KØB SENESTE NYT KURSER
Køb Abonnement

Generationsskiftet i olieimperiet A/S United Shipping & Trading Company har været på tegnebrættet i årevis, men overdragelsen af aktier for et milliardbeløb til børnene blev fremrykket, fordi S-regeringen og dens støttepartier ved årsskiftet skruede op for arveafgiften. Det fortæller Torben Østergaard Nielsen, der er kommet i selskab med landets absolut mest velhavende mennesker ved at sælge brændstof til skibe over hele verden.

Det er ingen hemmelighed, at det nok lige var et par år, før jeg havde tænkt mig, at de skulle arve

Torben Østergaard Nielsen, topchef, A/S USTC

“Det er ingen hemmelighed, at det nok lige var et par år, før jeg havde tænkt mig, at de skulle arve, men der var en arveafgift, som spøgede i kulissen,” siger han. I det såkaldte forståelsespapir, rammerne for den nye regering, blev det i foråret 2019 aftalt at hæve arveafgiften fra de daværende 6 pct. til 15 pct. fra årsskiftet.

Det betyder, at en ejer, som i dag vil føre sin virksomhed videre til næste generation, skal betale 15 pct. af virksomhedens værdi, som bestemmes af skattemyndighederne.

Torben Østergaard Nielsen nåede at anmelde generationsskiftet, inden manøvren ved overgangen til 2020 blev markant dyrere. ​

Og det er han lettet over, for ifølge den fynske rigmand ville det slet ikke være muligt for ham at give virksomheden videre til børnene med en arveafgift på 15 pct.

15

pct. af virksomhedens værdi skal næste generation betale til staten i arveafgift. Før årsskiftet var det 6 pct.

“Det er jo klart, at du hvis du går ud og værdiansætter en virksomhed som vores og skal give 15 pct. af værdien kontra 6 pct., der skal så meget likviditet til, at det kan vi ikke trække ud af virksomheden. Vi har været heldige,” siger han og håber for andre, der står i en lignende situation, at lovgivningen bliver lavet om. ​

Torben Østergaard Nielsen vil ikke oplyse, hvor meget hans koncern, som han fremover skal dele med sine to døtre Nina Østergaard Borris og Mia Østergaard Nielsen, er vurderet til.

Skal falde kontant

Men der er tale om, at virksomheden skal hoste op med et trecifret millionbeløb til staten i arveafgift.

“Det kan du regne med, det er det absolut,” siger han. Pengene skal falde i kontanter, og ifølge Torben Østergaard Nielsen “belaster det os maksimalt”. ​

“Vi har likviditet til det, men så kunne vi heller ikke klare mere,” siger han.

Fastsættelsen af værdien er lavet, før coronakrisen og oliekrigen mellem Rusland og Saudi-Arabien ramte, men Torben Østergaard Nielsen mener, det er for tidligt at sige, hvordan det vil påvirke koncernen.

“I min levetid har jeg ikke oplevet en oliekrise som den, vi står i nu. Det er jo overskygget af corona, men det rammer alle vores segmenter. Det er sådan en dobbeltsandwich med corona og oliekrig,” siger han.


Andre læser også

DAGENS

E-AVIS

E-avis vignette
Dagens E-avis